112 / 233
104
Forestillinger paa Petolettis Theater, men den eneste
mere stationære sceniske Kunstanstalt foruden det
Kongelige Theater var Morskabstheatret paa Vester
bro, hin uforglemmelige Bygning med Sejlehallen
ligeoverfor Skydebanen, hvor Familien Price opførte
de mesterlige Pantomimer.
Hvor mange Gange
have dog vi Ældre staaet med bankende Hjerter og
ventet paa Dørenes Aabning, at vi maatte komme
til at sidde saa nær Scenen som mulig, hvor ofte
har dog Firkløveret: Adolf og James, Rosa og Flora
henrykt os ved deres forunderlige Mimik, smidige
Bevægelser og kostelige Overgivenhed.
Vi kunde
aldrig blive kjede af at se »Guldnøglen« eller »Har
lekin mekanisk Statue« eller »Pjerrot som opdager
Fruentimmemes Trædskhed«; hvem af os kan
glemme Synet af Pjerrot, der paa Linien gik helt
ud iblandt Publikum, ja op omkring i Logerne, el
ler af Carl og Josephine Winther, der dandsede saa
yndefuldt paa den dobbelte Linie? Ingen gottedesig
maaske lydeligere over disse Pantomimer end de
mangfoldige Børn, der altid vare tilstede, og dog
var der Ingen som skattede deres Indhold og me
sterlige Udførelse mere end netop de talrige Æ l
dre, der stadig lokkedes paa ny ud til det gamle
Theater.
Man nød i hin Tid ofte en Vinterfornøjelse,
som nu er meget sjelden, nemlig at kjøre i Kane.
Hertil hører som bekjendt et godt Lag Sne, og
dermed var Kjøbenhavn dengang ofte ret rigelig