114 / 233
106
forbedrede Kommunikationsmidler. Havde en Mand
ikke et helt Kjøretøj, holdt han dog ofte en Ride
hest, og denne egnede sig ypperlig for den lette
Kanekjersel. Alle Mennesker rustede sig derfor af
bedste Evne til at benytte Kaneføret, og det var et
smukt Syn ht se et vel monteret Kanetøj. Hesten
med de røde Optømmer og Kvasten i Hovedet, de
blanke Klokker og Bjelder og de kulørte Svejfer,
det skinnende hvide Snetæppe fæstet til Kanens
forgyldte Gitter, den smukke Dame halv skjult af
det store Bjørneskindstæppe og Herren bagpaa i sin
Pelts og de lange laadne Støvler, givende nu og da
et mægtigt Skrald med P id s k e n ,
det dannede
Altsammen et smukt og lysteligt Ensemble. Endnu
livligere blev det, naar om Søndagen en halv Snes
Kaner gjorde en fælles Udflugt ud af Byen til Dyre
haven og Bellevue og vendte hjem om Aftenen ved
Fakkellys, eller naar »det forenede Borgerlige« drog
ud med et halvt Hundrede Kaner og Alle kappedes
om at vinde Prisen for den smukkeste Udstyring.
Hvem der ikke havde Raad til at deltage i disse
Tirigsdalers Ture kunde for en Ubetydelighed leje
sig en net lille Kane for en Timestid og vise den
elskede Gjenstand en lille Opmærksomhed og maa-
,
ske endog erhverve sig den søde Kaneløn (o: et
Kys), som Datidens Ridderlove hjemlede den dyg
tige Kjøresvend, og havde man kun to Skilling at
spendere paa denne Færd, kunde man kjøre en Gang
omkring »Hesten« og endda gratis faa en Mængde