120 / 233
112
fra Broen, o: intet Valhalla med sine bedaarende,
stærkstemmede Sangerinder og intet Kolossæum med
sin fuldtonende Dandsemusik; der var ingen beklok-
kede Sporvogne og ingen straalende Drikkehaller;
der var ingen Odeon med dets vakkre lille Theater,
intet Alleenberg eller Sommerlyst med Karusseiler og
Hornmusik og Skydebaner og talrige Lysthuse, hvor
Forfriskningerne smage saa velsignet i det Grønne;
og hvad der endnu var det Allerværste, der var
intet Tivoli, ingen »Ligkiste«, ingen Bulevard, intet
Morskabstheater, ingen Figaro, ja ikke engang en
d
1/» Bajer 4 Skilling «s Dlhalle, hvor man efter
Frederiksbergturen kunde tilbringe sin Aften paa en
fornøjelig Vis og paa en let Maade blive af med
de Skillinger, der endnu brændte i Lommen.
Ja,
for den moderne Glædelystne maa hin Periode rig
tignok synes at have været en forfærdelig død Tid,
og Ingen kan vel undlade at undres over, at Alt
kan være bleven saa totalt forvandlet i en forholds
vis saa kort Tid. Midlerne til Legemets Kvægning
og Aandens Forfriskning vare dengang rigtignok
kun højst tarvelige; paa Broen fremvistes et og an
det sjeldent Monstrum af et Dyr, hos gamle Kehlet
paa Rosenlund ved Værnedamsvejen kunde man faa
en Forfriskning i det Frie og lidt Musik, hos den
brave Lars Mathiesen fandt man en venskabelig
Modtagelse og god Beværtning, og i Pile-Alleen
var der flere Smaahaver, hvor man kunde faa Vand
paa Maskine, men dermed var ogsaa omtrent Alt