122 / 233
114
anede endnu, at En af vore Egne, den unge Mand
paa den graa Trompeterskimmel, skulde snart
svinge sig op til en Mester i Tonernes Rige og med
sin Taktstav drage os saa uimodstaaelig til en Kon
certsal i det Frie. E t Stød var imidlertid givet til
den frie Orchester-Musiks Fremme, og man fik den
gode Ide at foranstalte nogle Sommer-Koncerter om
Eftermiddagen i Kongens Have.
Dette lykkedes
over al Forventning godt: Orchesteret tog Plads ved
det pladskende Springvand og udførte Ouverturer
og Potpourier af bekjendte Operaer afvexlende med
de mest yndede Strausservaltse. Her samledes nu
et elegant Publikum, der glædede sig over den
smukke Musik i den friske kjølige Luft og til samme
Tid havde god Lejlighed til at beundre og beundres.
Ja, her var Stedet, hvor en Dame kunde vise sin
hvide Basthat, sat af Grlassings egne Hænder paa
det lille sortlokkede Hoved, eller det nye Silkeshavi
fra Brandes; her kunde vi unge Mennesker faa Lej
lighed til at hilse paa vor Hjertes Udkaarede og
tale et Par Ord med hende, eller da i alt Fald vise
hende vor moderne Fløjels Yest; her kunde de unge
smukke Damer, hvoraf Kjøbenhavn ogsaa dengang
havde et rigt Udvalg, sees paa nært Hold; ja her
kunde den unge franske Diplomat forbavse os Hjem
mefødninger med sine hvide Benklæder til sort Kjole,
— en Sammensætning vi aldrig havde tænkt os
m u lig! I disse smaa uskyldige Promenade-Koncer
ter laa den første Spire skjult til det vordende Ti