127 / 233
119
melt Od med en Pind i hjalp til at skylle Støvet
ned og gav friske Kræfter til Vandringen.
I den egentlige Kildetid, som dengang var af
kortere Varighed, strakte selv de mindre velstaa-
ende Middelklasser, for hvem ellers Chalottenlund
var det egentlige Samlingssted, deres Udflugt til
Dyrehaven o: Dyrehavsbakken, thi disse Navne vare
dengang Synonymer for den største Del af Kjøben
havns Befolkning. Man kjorte i en Kapervogn lige
op til »Bakken«, deltog saavidt mulig i alle Forly
stelser her, stak til Pingen fra de i en Cirkel gaa-
ende udstoppede Heste eller Søuhyrer, gyngede baade
paa den ene og den anden Led, saa paa »Blaar-
manden« og »Frederiksstensmanden« og »Mester
Jakel« og Beriderne og de vilde Dyr, spiste Vafler
og prøvede »Lykkestjernens« Profetier, indtil man
med lettet Pung og træ ttet Sind trak sig tilbage
til Charlottenlund for at spise til Aften, drikke
Punsch og dandse.
Der var vel neppe nogen
Haandværker, der ikke engang om Sommeren gjorde
en saadan Udflugt med sin Familie, om han maa-
ske ellers maatte indskrænke sig til en Vandring
til Frederiksberg, og der var vist neppe noget Tje
nestetyende, der ikke fik Dyrehavspenge og tilbragte
en fornøjelig Søndag paa Bakken. Men denne be
søgtes ogsaa regelmæssig af de mere velstillede
Klasser, der enten selv holdt Kjøretøj og om Ons
dag og Søndag bad nogle Venner med sig, eller
som for en enkelt Dag lejede en Vogn. Man und