130 / 233
122
lig for Andre end den, der ikke frygtede for at vove
sig ind paa de ubanede Høveje.
Det hele Net af
velholdte Veje, der har forvandlet Dyrehaven til en
storartet Park og aabnet let Adgang til dens skjøn-
neste Partier, var dengang endnu ikke anlagt. Det
var' ¿Christian den Ottendes Liberalitet og Skjøn-
hedssands og Forstraad Rothes Talent, vi have at
takke for den kostelige Nydelse, Skoven nu bere
der os.
Foruden Charlottenlund og Dyrehaven har og-
saa Sorgenfri altid været meget tillokkende for de
udvandrende Kjøbenhavnere. De som ikke selv holdt
Kjøretøj, men en enkelt Gang om Aaret gjorde en
stor Skovtur og dertil lejede en Vogn, vilde jo gjerne
drage saa megen Nytte af denne som muligt o: be
søge alle de mere bekjendte Udflugtssteder, om og-
saa de stakkels Heste skulde slæbe dem 5—6 Mile
omkring, ofte paa tunge og bakkede Veje.
Man
drog gjerne om Morgenen u d ad den kjedsommelige
Kongevej til Lyngby og dækkede Frokostbordet i
Sorgenfriskov.
Herfra gik det da til Frederiksdal,
hvor der spadseredes og. indtoges en Middag be-
staaende af forloren Skildpadde, stegte Kyllinger el
ler røget Skinke med Grønærter og derpaa Jordbær
eller Rødgrød, Alt medbragt fra Hjemmet i Kruk
ker og Kasser og Kurve.
Hvor var det dog en
livlig Scene, værdig en Hollænders Pensel, naar
Bordet skulde beredes og Dugen bredes.
Enhver
var villig til at tage en Haand i med for at hente