134 / 233
126
i Ordrup og dets Omegn, men det hele Villa
kvarter mellem Charlottenlund og Rungsted eller
endnu videre er skudt op af Jorden siden dengang,
begunstiget af Jernbanen og fremfor Alt af de se
nere Ttders gunstige Pengeforhold og dermed føl
gende store Fordringer til Livet.
Handlende og
Forretningsmænd kunde dengang ikke tænke sig
Muligheden af at ligge paa Landet en hel Sommer
og vilde'ikke have havt Ro paa sig, om de ikke
vare saa nær, at de kunde hore Butiksdoren aabnet
om Morgenen og lukket om Aftenen, eller fra de
res Dagligstue kigge ud gjennem Glasruden i Kon
toret med det stiltiende Sporgsmaal: »Skriver I,
Karle?« Nu gaaer det jo ganske anderledes, man
kan med Lethed nutildags tjene baade 10 og 20
Tusinde Rigsdaler om Aaret, skjondt man lige efter
Borstid damper ud paa sit Landsted og ikke kom
mer igjen før næste Formiddag. Det er nok gode
Tider vi leve i! —
Det skulde synes ganske naturligt, at Øboen
længes efter at komme ud at se den vide, vide
Verden. Ligesom den i et Bur indespærrede Fugl
vist mangen Gang sukker efter at komme lidt ud i
det Frie at drage frisk Luft og gjore Bekjendtskab
med andre Fugleskabninger, saa maa dog øboen
ofte føle Længsel efter at bryde de snevre
Baand, der begrændse hans Omraade, og ile ud i
den store Verden at se, hvorledes der seer ud og
hvad der gaaer for sig.
Det gjorde derfor vore