139 / 233
131
sig hertil de store lukkede Diligencer, der dengang
begyndte at sættes i Gang paa Hovedruterne, skjøndt
de ved deres storslagne Fremtræden tildroge sig
megen Opmærksomhed. Det var intet ringe Syn at
se den store dobbelte Karret med de fire Brune og
den røde Kudsk og ligesaa røde Konduktør med et
vældigt Skrald svinge ud af Postgaarden og i stærkt
Trav gjennemfare Kjøbmagergade og Vimmelskaftet
og saa videre ud af Vesterport.
Der var helt liv
ligt om Aftenen paa Postgaarden, naar der var 15
- 1 6 Rejsende med Posten og der udfordredes et
Par Bivogne: hvilken Tummel, hvilken Forvirring,
hvilken Kommanderen for at faa alle disse Menne
sker anbragte i de respektive Vogne; ja der var
saamæn ligesaa travlt som nu Kl. 7 om Aftenen
ude paa Banegaarden.
Det er et Spørgsmaal, der
mangen Gang falder os Ældre ind, naar vi se de
Hundreder og atter Hundreder, der nu daglig ile
afsted med Jernbaner og Dampskibe: hvordan man
dog egentlig bar sig ad i vor Ungdom, da der hver
ken var det ene eller det andet af disse Befordrings
midler? Det eneste tænkelige Svar herpaa er, at
man slet ikke bar sig ad paa nogen Maade med at
rejse, man blev rolig hvor man var. Tvang Nøden
En til at rejse et eller andet Sted hen, ja saa
maatte man finde sig i sin Skjæbne og tage Befor
dringen og Forplejningen undervejs i de gruelige
Gjæstgivergaarde og Kroer, som den faldt, men for
Lyst rejste man sjelden undtagen for at besøge en
9*