142 / 233
134
ligesaa umuligt a t være i Kahytten, dels paa Grund
af Kvindernes dybe Neglige, dels paa Grund af den
lier udbrudte Søsyge, der allerede havde grebet
voldsomt om sig.
Stillingen var fortvivlet •og blev
det endnu mere ved Udsigten til at skulle tilbringe
den hele Dag og maaske næste Nat paa Søen. Det
var en sand Velgjerning i denne Yaande selv at blive
søsyg og derved miste Sandsen for alt jordisk Vel
være. Man lod nu staa til, ligegyldig om det blæ
ste eller regnede, ja om Skibet skulde gaa under i
det forfærdelige Brag. Efter Middag blev det plud
selig stille og Solskin, og et nyt Liv begyndte at
røre sig paa Skuden. Det første Spørgsmaal fra de
atter opstandne 30 Passagerer var om Mad og
Drikke, The, Kaffe, -01, Smørrebrød, Suppe, Kjød
o. s. v., men det viste sig til almindelig Rædsel, at
Skibets Beholdning af slige Varer var udtomt, før
de Halve havde faaet noget. Priserne begyndte al
lerede at stige paa en foruroligende Maade: en salt
Sild kostede 10 Skilling, et Stykke Rugbrød 2 Skil
ling o. s. v.
Hvilken Trøst derfor, da Kaptainen
gav Haab om, at vi kunde naa Aarhus endnu
samme Aften, hvilket ogsaa lykkedes. Efter 36 Ti
mers Sejlads landede vi i Aarhus Onsdag Nat Kl.
12'/s, og det overlodes nu til Enhver at skaffe sig
Tag over Hovedet, hvilket ju st ikke var saa lige en
Sag. Torsdag Morgen kunde man da komme igjen
at faa sin Bagage, der blev underkastet et meget