IV. Politiske og religiøse Tilstande. — Kunst
og Videnskab. — Forskjellige sociale Forhold.
Biskop Fogtman talte i sin netop for en Men
neskealder siden meget brugte Religions-Lærebog
blandt meget Andet ogsaa om Menneskets Perfek
tibilitet eller Evne til bestandig at udvikle sig til
en større Fuldkommenhed.
Det er nu vistnok en
herlig Egenskab hos Mennesket, — som det forre
sten vel har tilfælles med Dyret, — at det baade
kan og vil blive fuldkomnere og fuldkomnere, og
det er vel navnlig denne Evne, der fylder Menne
skets Sjæl med en Længsel efter en højere og bedre
Tilværelse. Men denne Tragten efter noget Bedre
og Fuldkomnere har ogsaa den Skyggeside, at
man aldrig er tilfreds med det Nærværende, selv
om det netop har givet os det, vi hidtil saa læng
selsfuldt tragtede efter.
Ethvert tilbagelagt Sta
dium i vor Udvikling synes os derfor saa barnligt




