151 / 233
143
skriftlig og mundtlig, offentlig og privat, blev den
gode gamle Konge til Del for lians faderlige Gave,
vendte sig snart til den modsatte Side og forvand
ledes til bittre Udfald mod ham og hadske Angreb
paa det Bestaaende og dets Hævdere: Kongen og
hans Raadgivere.
Giv et Barn en nyttig og god
Ting, og det bliver ofte mistrøstigt og gnavent,
fordi det havde ventet noget Andet og Bedre! Se,
saaledes gik det med det danske Barn: af Misfor
nøjelse over ikke at have faaet Alt hvad det øn
skede og haabede, blev det gnavent og vrantent
mod sin gamle Fader, der med Sorg maatte fole,
at det tidligere Kjærlighedsforhold stærkt kjølnedes
fra det øjeblik, da han troede at have imødekom
met sit kjære Barns ønsker. Da lukkede han uven
tet sine ø jn e den 3die Decbr. 1839, og den intel
ligente Kronprinds, hvem man tilskev en væsentlig
Andel i Norges frie Konstitution, besteg Thronen.
Intet Under, at der da blev Køre i Tingene; nu
var jo Øjeblikket kommen, da alle Ungdomsdrøm-
merier og Manddomsforhaabninger skulde iføre sig
en virkelig legemlig Skikkelse ; nu eller aldrig maatte
Baandet løsnes, der syntes Aar for Aar at blive
mere trykkende.
Den gamle Konge var da heller
neppe kold, før Studenterne samledes til et varmt
Møde i Hotel d’Angleterres store Sal, hvor Dati
dens Koryfæer, Mændene med de forunderlig store
Gaver, Lehmann og Monrad o. A., i begejstrede Ord
vidste at skildre øjeblikkets store Betydning for