154 / 233
146
Styrelse, nemlig Fordringen paa Skattebevillings
ret, det vil vel sige i Almindelighed: et Tilsyn med
Statens Indtægter og Udgifter, som jo bedst kan
udøves, naar ingen Skat kan paalægges eller ind
kræves, førend Folket har givet sit Minde dertil.
Dette -Ønske om Skattebevillingsret var vel ikke
egentlig fremkaldt af Følelsen af haarde trykkende
Skatter, thi disse vare efter Omstændighederne ret
lempelige i Danmark i hine Tider, men snarere af
Følelsen af en vis Umyndighed ved at blive holdt
i Uvidenhed om, hvortil Landets Indtægter og de af
dets Borgere ydede Skatter brugtes. Man havde en
dunkel Mistanke om, at der enkelte Steder ruttedes
vel meget med Statens Midler, og det var da ingen
Hemmelighed, at enhver Ting kostede Staten det
dobbelte af hvad den vilde koste en privat Mand.
Man mente, og vist ikke med Urette, at der i
mange Forhold og i mange Administrationsgrene,
især i Militær-Etaterne, kunde indføres gjennemgri-
bende Besparelser baade med Hensyn til Personel
og Materiel; i alt Fald kunde den skatteydende Bor
ger nok have Lyst til at se lidt detailleret Eegn-
skab for de store Summer, der anvendtes til at
holde Statsmaskineriet gaaende.
Og saa begyndte
man allerede i hine Tider at se lidt skævt til »Stor
borgerne« o: i den Tid: Kongen og Hoffet og dets
Omgivelser. Borgeren og Bonden, som maatte leve
yderst tarveligt for at faa Aarets smaa Indtægter
til at slaa til, begyndte at undre sig over, hvorfor