LivetIKjøbenhavn

148

var det, man gjerne vilde have standset lidt ved at

faa Lov til at tale et Ord med om Landets Penge

sager. —

Der laa et hemmende Baand paa Trykkefrihe

den i Danmark for en Menneskealder siden. Denne

Nød kom endda ikke saa meget fra selve Trykke

friheds-Anordningen af 27. Septbr. 1799: der maajo

dog selv i det frieste Land værnes om Rigets, Kon

gens, Regjeringens og den private Mands Ære, F ri

hed og Velfærd, om maaske endog ikke Misbrug

af Pressen behøve at straffes med saa store Straffe

som Tabet af Livet, Landsforvisning, Fængsel, be

tydelige Bøder o. s. v. Den i sig selv strenge og

skarpe Trykkefrihedslov var imidlertid gjort endnu

skarpere ved de i Tidens Løb udkomne forklarende

og skærpende Tillægsbestemmelser, f. Ex. Plakaterne

og Reskripterne af 1810, 1814 og 1837. Hvad der

i hin Tid, hvorom vi her tale, især fandtes saa

trykkende var Forbudet mod at optage politiske Ef

terretninger i Dagbladene, med mindre disse havde

et særligt Privilegium derpaa; endvidere Tillægs

straffen til Fængsel og Bøder, at Forfatteren af en

som lovstridig anseet Artikel blev sat under Censur

for en kortere eller længere Aarrække eller maaske

for Livstid; fremdeles det daglige pirrende Tilsyn

med Pressen, at intet Dagblad eller periodisk Skrift

eller Værk under 24 Ark turde omdeles eller for

handles uden først at være sendt til Eftersyn hos

»Politiets Medhjælp«, der kunde tilbageholde et