152 / 233
144
Folk og Fædreland. En Adresse til den unge Konge
antoges med overvejende Majoritet og overbragtes'
den næste Dag, og hermed var Signalet givet til en
sand Adressestorm over den ulykkelige Konge, der
imidlertid vidste med Værdighed åt svare paa alle
Henvendelser.
Det var som om der var pludselig
optændt en Ild i det hele Land, selv de Lunkne
vare nu hievne varme: alle Stæder og Byer, alle
Autoriteter og Samfund, Gejstlige og Lægfolk, Mi
litære og Civile, Handlende og Videnskahsmænd,
Kunstnere og Haandværkere o. s. v., Alle vilde de
udtrykke for Kongen det Haah, de satte til ham,
om nu med eet Slag at faa alle de gamle Onder
afhjulpne og de gamle Baand Løste, at nu en F ri
hedens Morgenrode maatte gaa op over Danmark.
Og hvad var det saa man talede og skrev om,
kæmpede og led for? Hvad var Indholdet af alle de
utallige Petitioner og Gjenstanden for Folkets al
mindelige øn sker? Ja, man vil undre sig over at
hore, at det, som man for nogle faa Aar siden
kæmpede saa varmt for og maatte sætte alle Kræf
ter i Bevægelse for at opnaa, var ikke Andet end
de forste almindelige store Borgerrettigheder i et
hvert civiliseret Land, nemlig: en lovlig Berettigelse
for Folket til at have en afgjorende Stemme med
ved Raadslagningen om dets Anliggender.
Man
forlangte »en Konstitution«, med hvilket Navn man
i hine Tider betegnede en fri Forfatning.
Tiden
var ikke endnu kommen til, at en saadan skulde