149 / 233
141
men Tilstand, for hvis Opnaaelse man nu atter be
finder sig i en heftig Kamp, beredt paa at sætte
Alt paa Spil derfor.
Disse almindelige Betragtninger kunne vist finde
nogen Anvendelse paa vort kjære lille Fædreland,
naar man i 1873 tænker paa de politiske Forhold
i dets Hovedstad for en Menneskealder siden, det
vil sige ved det Lav 1839—40.
Der var paa hin
Tid et politisk Liv og Røre, som vel kun sjelden
tilforn; der var en Higen efter at kaste et besvær
ligt Aag af og aande frit og let, som gjenncm-
trængte hele den aandelig udviklede Del af Natio
nen, og fandt sine Talsmænd ogsaa blandt de Æ l
dre og Modneré, men dog især kom til Udbrud
blandt de unge Studerende.
Den hele Bevægelse
var saa naturlig og berettiget og holdtes altid, in
denfor Lovlighedens Grændser, men Kampen var
dog heftig og langvarig og mangen Gang bitter, —
— og det Altsammen for at naa borgerlige Goder,
som nu i dette -Øjeblik synes os saa naturlige, at
man neppe kan tænke sig en Tid, da man ikke
havde dem, eftersom man i dem kun seer den første
Grundvold for langt mere udvidede politiske Rettig
heder.
De urolige Bølger, der i 1830 væltede sig fra
Frankrig ind over hele Europa, naaede ogsaa de
danske Strande. Selv det fredelige danske Folk, der
boede trygt under den oldenborgske Kongestammes
milde Scepter, begyndte at føle Frihedslængsler;