155 / 233
147
de, der i Grunden ingen Nytte gjorde og ikke syn
tes at bestille meget, skulde leve i saadan Giands
og Herlighed. Der hørtes Stemmer om gjennem-
gribende Indskrænkninger i Hofhusholdningen, som
førtes paa Landets Regning. Skjøndt Landets Børn
gjerne ønskede deres gamle Fader at have det rig
tig godt, mente de dog, at der nok kunde spares
lidt hist og her. Ingen troede, at salig Kong Fre
derik den Sjette ødte meget paa sig sely, nej han
var tarvelig baade i Klæder og Mad og hele Leve-
maade; man behøver blot at kaste et Blik paa hans
Ginghans-Paraply og hans Skrivepult, der opbeva
res paa Rosenborg, for at overbevises herom. Men
derfor kunde der gjerne ødsles i den hele Hof
holdning: der var jo en stor Mængde Hofembeds-
mænd, der alle skulde lønnes og saa oven i Kjøbet
tildels bespises ved Hoffet; der var jo hver Dag en
storartet Kogning og Brasning og Opdækning, og
saa fortalte man endog, at de lode hente hele store
Kurve fulde af Mad derfra til Familie og Venner!
Og saa var der den store Ivjøre- og den store
Ridestald fulde af forskjellige Ottespand og kostelige
Rideheste, og dertil udfordredes ikke alene Fourage,
men Staldbetjente og Lakejer og Løbere og Beri
dere og Staldmestre af forskj ellige Grader.
De
skulde alle lønnes og de skulde alle have Gratialer,
og baade store og smaa Embedsmænd og Enker og
Faderløse skulde have lidt Hjælp af Naadessekreta-
riatet o. s. v. o. s. v. i det Uendelige! Se, det
10
*