158 / 233
150
kunde læges ved Privatmænds forenede Bestræbel
ser, den hele Lovgivning maatte ændres; men der
til vare Udsigterne endnu i 1839 kun meget ringe
og blev først lidt lysere ved Thronskiftet. Storar
tede Adresser indgaves i den Anledning til Stæn
derforsamlingen, men imidlertid sukkede Pressen
under det svære Aag: det ene Nummer af Oppo
sitionsbladene beslaglagdes efter det andet, Pjecer
og Flyveskrifter undertryktes, Forfatterne domfæld-
tes til Fængsel og Bøder og sattes under Censur;
baade Monrad og Claudius Rosenhoif og General
krigskommissær Neergaard kunde .Intet lade trykke
og udgive uden den betegnende Paaskrift paa Ti
telbladet: »Maa trykkes, Reiersen«. Det var først
forbeholdt en senere Tid at forandre dette hele sør
gelige Forhold. —
Af andre i hine Tider brændende Spørgsmaal,
der drøftedes i Pressen og indbragtes til Behand
ling i Stænderforsamlingen, skal her kun nævnes
Spørgsmaalene om Gavnligheden af almindelig Værne
pligt, om Postvæsenets Forbedring og om Indførel
sen af en ny Kommunalforfatning for Kjøbenhavn.
Den sidste Gjenstand maatte navnlig ligge os
Kjøbenhavnere særlig paa Hjerte og fandt jo ogsaa
snart en for sin Tid ret heldig Afslutning.
Af
mere almindelig Interesse for hele Landet var der
imod Tallotteriets Ophævelse.
Den Indtægt, som
Staten kunde have af denne Institution, var Blod
penge, hvis Udredelse af Folket medførte en almin