164 / 233
156
Side stemplede som upassende Opposition og illoyal
Mistillid til Kongen, at det rette Forhold mellem
Konge og Folk kun fremkommer ved at de begge
staa frit overfor hinanden.
Det var sandt hvad
hine Mænd med det uhildede Blik lærte os Yngre,
at Frihed er den nødvendige Grundvold for al aan
delig og materiel Udvikling. Det har vist sig vel
begrundet, hvad Folkets Ledere erklærede, at Fol
kets Deltagelse i Lovgivningen og Finantsernes Sty
relse vilde bidrage til Afskaffelsen af mange Mis
brug, en bedre Brug af Stadens Midler og en lyk
kelig Udvikling af alle gode Kræfter. Folket er dog
nu vaagnet til Bevidsthed om sin naturlige Bet og
vil ikke tillade Nogen at antaste den. Ingen turde
dog i vor Tid offentlig foreslaa Laugsvæsenets Gjen-
indforelse og begrunde det med, at »som man ikke
holder flere Kreaturer paa sin Mark end der kunne
finde deres Føde der, saaledes bør der i enhver By
normeres et vist Antal Bagere, Skomagere o. s. v.
netop til Byens Behov«, eller erklære Petitioner fra
alle Klasser af Folket om Borttagelse af trykkende
Indskrænkninger for »Uting, der burde brændes«.
Ve den, der nu vovede at kalde Trykkefriheden »et
Onde, hvis Tryk Nationen ønsker afhjulpet«, og ve
selv den mest folkelige Gejstlige, der nu i Adresse-
Avisen vilde opfordre Folket til at underskrive en
Petition om Absolutismens Gjenindførelse.
(cfr.
Stændertidenden og Adresse-Avisen 1839 —40). Og
et stort Fremskridt er det dog, at ikke Folkets