169 / 233
161
det Mindste anseet ham for En af »de Hellige«.
Thi med dette Navn stemplede man i hine Lige
gyldighedens Tider Enhver, der følte Trang til en
større religiøs Tilfredsstillelse, end hvad det dag
lige Liv kunde skjenke, Enhver der holdt trolig fast
ved Guds Hus og Ordet og Sakramenterne og ikke
frygtede for at vidne for den store døde Mængde,
at der behøves mere for at blive salig end Mad og
Drikke og ydre Ærbarhed.
Hvor det christelige Hjerte og Husliv er saa
tilbagetrængt, tør man ikke vente at linde mange
Spor af christeligt Liv i det Ydre og Synlige.
I
en større By, hvor Enhvers særegne religiøse Trang
kan blive særlig tilfredsstillet ved de forskjellige
Prædikanter, afgiver Kirkebesøget altid en vis Maa-
lestok for Trangen til at sysle med det Hellige.
Kirkebesøget i Kjøbenhavn var derfor i hin Tid i
Regelen sparsomt.
Befolkningen var jo dengang
vistnok betydelig mindre end nutildags, men der
var dog altid 10—15000 Mennesker til hver Sogne
kirke. Der var imidlertid i Regelen altid Plads nok
i Kirkerne og der føltes aldrig nogen Trang til at
forøge disses Tal.
Ja, naar hin ærværdige Biskop
med den ærefrygtindbydende Skikkelse i Slotskirken
udlagde de christelige Lærdomme og fremtog Nyt
og Gammelt af sin Forstands og sit Hjertes rige
Forraad og ved sit forunderlige Kjendskab til det
menneskelige Hjerte og sin rige christelige Erfaring
og sin sjeldne Veltalenhed vidste at trænge ind
il