171 / 233
163
af den kolde Evangelisk - christelige Psalmebog og
de alene brugte alvorlige Choralmelodier; saasnart
Prædikenen var til Ende, skyndte de Fleste sig ud
af Kirken uden engang at tage »Velsignelsen« med.
Det er ikke underligt, at en saadan Kjulighed fra
Menighedens Side maatte virke sløvende ind paa
Præsterne, navnlig paa dem, der ikke turde glæde
sig ved noget stort Kirkebesøg: en fuld Kirke giver
Lyst til at prædike, en tom har netop den mod
satte Virkning.
Medens derfor nutildags en ung
Kandidat næsten ingen Lejlighed kan finde i Kjø-
benhavn til at øve sig i at prædike, var der i hin
Tid hver eneste Søndag god Lejlighed dertil næsten
i alle Byens Kirker. Saaledes prædikede Søndagen d.
28dé Decbr. 1839 fire Kandidater og fem Studen
ter, og Søndagen d. 5te Octbr. s. A. syv Kandidater
og fire Studenter!
Der var dengang ikke megen Trang til christe
lige Møder og Forsamlinger.
Det varkun de saa-
kaldte Hellige, der kunde ønske at samles med
hverandre i et privat Hus til fælles Andagt, og saa-
danne Forsamlinger holdtes ogsaa en Tid ude ved
Kalkbrænderiet under Lindbergs Ledelse.
Van
skeligheden var imidlertid, at slige Møder vare for
budte og sprængtes af Politiet, hvis man ikke fri
villig gav dem op af Frygt for Pøbelens Excesser.
Politiet spillede dengang en vigtig Rolle paa det
christelige Gebet og rakte en villig Haand til at
tvinge Forældre til at faa deres Børn døbte i rette
li*