176 / 233
168
Liv, da lader os ikke forglemme, at Grundvolden
til den Bygning, hvorover vi nu glæde os, lagdes i
hin stille og tilsyneladende ’døde Tid. Og lader os
ved vor Dom over den svundne Tid og dens Brøst
glemme Strengheden, naar vi betænke, hvor mange
store iøjnefaldende Mangler, der endnu klæbe ved
det kirkelige Liv i Kjøbenhavn selv i vor saa reli
giøst bevægede Tid, Mangler der ved lidt Omsigt
og Handlekraft fra oven og lidt almindelig Interesse
fra neden saa let kunde have været forbedrede, ja
helt afhjulpne!
Medens Kirken af Princip holder paa, at de
ved dens Hjælp udførte hellige Handlinger udføres
saa vidt mulig i den fra Fortiden nedarvede højti
delige Form, kan der nok i de vexlende Tider være
nogen Forskjel i den Maade, hvorpaa Menigheden
viser sin Deltagelse i dem. Dette er saaledes Til
fældet rned Konfirmationer og Begravelser, naar vi
sammenligne Forholdene i Kjøbenhavn i 1873 med
dem i 1839—40. Det vil ved en nærmere Betragt
ning snart vise sig, at Forskjellen ikke er begrun
det i Kirkens vexlende Anskuelse, men ene og alene
i den med Tiden vexlende Betragtning af Familie
livets Forhold.
Naar Familielivet mere og mere
taber sit strengt afsluttede Præg og mere antager
Karakteren af Liv paa offentlig Gade, maa dette
ogsaa komme tilsyne ved Festligholdelsen af to saa
dybt deri indgribende Handlinger som Konfirmation
og Begravelse.
Ingen kan uden Sorg være Vidne