180 / 233
172
Komiteer umuliggjør al Tanke om at kunne samle
det store Følge om Baaren i vort eget Hjem.
Derfor maa alt henvises til Kirken eller Kapellet,
og i mange Henseender — navnlig da hvad den
kirkelige Handling angaaer — er vist en saadan
Ordning meget tilfredsstillende baade for den Ene
og den Anden.
Det hele nu saa almindelige Ar
rangement er imidlertid af en temmelig ny Datum :
for en Menneskealder siden vilde en saadan Begra
velse høre til det højst Usædvanlige i Middelstan
den i Kjøbenhavn.
Man vilde ikke skille sig saa
snart fra det afsjælede Legeme, man rykkede heller
endnu mere sammen for at kunne offre Salen eller
et andet Værelse til at henstille Kisten i.
Alle
Møbler fjernedes og Vinduerne dækkedes med tætte
hvide Gardiner.
Her samledes paa Begravelsesda
gen Familiens mandlige Medlemmer og nogle faa
gode Venner og Bekjendte; istedetfor den tidligere
brugelige solide Frokost bødes kun et Glas Sherry
og et Stykke Krandsekage. Hvis ingen Tale hold
tes i Huset og Ingen efter Bedemandens Opfordring
dertil ønskede »at se den salig Afdøde«, skruedes
Laaget paa og een eller to Krandse lagdes paa
Kisten, som derpaa bares ned til den udenfor ven
tende »Fløjels«- eller »Klædes«-Ligvogn. De ind-
budne Familie-Medlemmer og Præsten bleve af Be
demanden rangerede og opraabte, som de skulde
følges ad i de for dem bestilte Karreter, og der
næst søgte det øvrige Følge at finde de af dem