178 / 233
milie pyntet saa tidlig, og med al dens Mangel paa
Ro i Kirken, hvor Folk strømme ud og ind som
til et Skuespil.
Endelig kommer det unge Barn
hjem for i Stilhed at kunne overveje det vigtige
Skridt, hun har gjort, men her er ingen Lejlighed
til stille Betragtning.
Her venter hende et Bord,
bovnende fuldt af Presenter fra Familie og Venner
og Bekjendte og Ikke-Bekjendte: her er endog to
Uhre og fire Broscher og tre Armbaand, ja en fuld
stændig assorteret Guldsmedbutik foruden Vifter,
Albumer, Lorgnetter, broderede Lommetørklæder o.
s. v. i det Uendelige. Dog kan der ikke idag blive
Tid til at undersøge alle Herlighederne, der
er Andet at gjøre, naar vi i Aften i den lille Lej
lighed skal modtage henved firsindstyve Gjæster, og
deriblandt baade Generaler, Biskopper og Præster
og Konferentsraader, som vi rigtignok kjende grumme
lidet til, men som dog give det Hele et vist fint
R elief.------------- Ja, saaledes gaaer det til i alle de
Familier i Kjøbenhavn, der ville tilfredsstille Tidens
Fordringer; det snevre huslige Familie- og Venne-
liv har maattet vige for det vidtstrakte, til alle Si
der aabne, fremmede Selskabsliv, der da ogsaa gjør
sin Ret gjældende ved Konfirmationen.
Saa var
det dog langt bedre endnu for tredive Aar siden.
Ganske vist udvidskedes Konfirmationens alvorlige
hellige Indtryk ogsaa den Gang ofte noget af de
mange verdslige Hensyn til Dragter, Gaver og Sel
skaber, der synes at være uadskillelige fra Familiens