181 / 233
lejede tospændige Karreter eller lukkede Vienervogne,
hvorpaa det hele Tog satte sig i langsom Bevægelse
til Kirkegaarden. Kirkens Chordrenge sang her en
Psalme, Præsten holdt en Gravtale og forrettede
Jordpaakastelsen, hvorpaa Følget opløstes. — Uden
Tvivl var den hele Akt besværligere og kostbarere
for de Følgende, end naar man nutildags gaaer hen
i Kirken eller kjører i en Sporvogn til Kapellet paa
Kirkegaarden, men det Hele havde dog i hin Tid
et Hjemlighedens Familie-Præg, og de som kom
med et sorgbetynget Hjerte for at følge deres Kjære
til det sidste Hvilested fritoges dog for at være
Vidne til det hele forargelige Dyrehavsliv, der nu
finder Sted hver Søndag mellem Kl. 12—2 i Nær
heden af det nye Kapel paa Assistenskirkegaard.
Saaledes har hver Tid sine Fortrin og sine Mangler!
Den i sig selv maaske lidt overraskende, om
ikke just ganske nye eller originale Paastand, at
enhver Tid har sine Fortrin og sine Mangler, hvil
ken synes at fremgaa med en vis Naturnødvendig
hed af de foregaaende Betragtninger over den
svundne Tids religiøse Forhold, denne Paastand
finder en stærk Bekræftelse ved en Sammenligning
af de æstetiske Tilstande nu og da. Spørgsmaalet
bliver vel kun, i hvilken af Perioderne Fortrinene vare
mest tydelige og Manglerne mindst fremtrædende.
Dog troer jeg nok, at man ved et roligt Overlæg