184 / 233
kunne spise 8 Middage i 7 Dage. I en saadan Pe
riode har Ingen Tid til at læse Digterværker, med
mindre de da ere meget korte, og heller Ingen har
Tid eller Lyst til at skrive d em ; til saadanne
urolige Tider tie Skovens store Sangfugle, medens
der manske nok endnu hist og her hores lidt-Smaa-
kvidder.
Dog tør vi ikke klage. Der er dog endnu
Fuglesang i Danas Have, især i den kolde Vinter
tid; vi have dog ikke nødig alene at lytte til de
stærke Røster fra det norske Norge eller til Tonerne
fra andre Lande, der synes os mere eller mindre
fremmede. Selv i disse utaknemlige Politikens og
Spekulationens og Livsnydelsens Tider hæve dog vore
hjemlige Digtere deres Stemme og en Gang imel
lem udsende Mestere, som Paludan-Miiller, Gold-
schmidt, Andersen, Evald o. Fl. deres Værker til
almeen Glæde og Beundring.
Og om de store
Aander gruppere saa de mindre sig i en tæt Flok:
der udkommer dog hvert i^ar en Række smaa nette
Noveller baade af Kvinder og Mænd, baade af Yngre
og af ganske Unge; der er dog saa Mange i vor
Tid, der rejse lidt ud i Verden og ere saa venlige
ved deres Hjemkomst at meddele os deres Minder,
Erindringer og Indtryk fra Steder, de have seet, og
Folkeslag, de have levet iblandt; der er i vore Dage
saa mange Anledninger til at skrive lyriske Digte
baade ved glædelige og sørgelige Anledninger, baade
ved offentlige og private Lejligheder og Fester, og
176
i