174 / 233
166
Modsætning til den nyere Tids Rationalisme, og de
kunde derfor endnu bestandig vandre vel sammen
med Mynster o. A., der virkede til det samme
Maal. Det Eneste, der endnu adskilte dem, var de
Førstes og deres Tilhængeres større Trang til F ri
hed paa det kirkelige Omraade. — Af andre chri-
stelige Bekjendelser havde den reformerte Kirke
sin tydske og franske Gudstjeneste, og den katholske
et Kapel, men ingen Skoler, Nonner, Munke, Semi
narier og Opdragelsesanstalter; den spillede endnu
en ganske ubemærket Rolle i Kjøbenhavn og talte
sine Bekjendere næsten udelukkende blandt de
fremmede Diplomater og andre Udlændinge.
Den
hernhutiske Brødremenighed, der i Begyndelsen af
Aarhundredet blomstrede her, var i stærk Aftagen,
Methodister, Luthersk Missionsforening, Evangelisk
lutherske Frimenigheder, de sidste Dages Hellige,
den apostoliske Kirke og det nye Jerusalems Kirke
med deres Menigheder vare ganske ukjendte; Bap
tister viste sig undertiden, men bleve snart stand
sede i deres Virksomhed ved Politiet; Mormonerne
ere en senere Tids Produkt. Af fremmede Troesbe-
kjendere vare Jøderne de Eneste, der tolereredes;
efterat de heftige Jødefejder vare bilagte , opførte •
de i Trediverne den smukke nye Synagoge i Kry
stalgade, og have siden den Tid naaet en Udvik
ling, en Velstand og Anseelse, som de vel aldrig da
drøm te om.
Maa man nu end kalde den hele Periode for