172 / 233
164
Tid! Den christelige Stat mente nemlig at have
samme Forpligtelse til at indpode det christelige
Liv i sine Børn, som til at forsyne dem med verds
lig Undervisning, selv om det kun kunde ske ved
Anvendelse af Tvang, og selv hojtbegavede, virke
lig troende, christelige Mænd rakte i hine Tider
villig deres Haand ud til at hjælpe Staten.
Men
her som altid fra de tidligste Tider gjorde Herren
de Seende blinde og de Hørende døve, for at ud
føre sit evige Raad, thi netop i hin aandelige
Tvangsperiode vaagnede det endnu slumrende Liv
mange Steder til Bevidsthed, og Grundvolden lag
des til hvad senere skulde fremblomstre saa herlig.
Grundtvig var endnu bestandig lyst i Band, men
netop i hin Forfølgelsens Tid modnedes de gjæ-
rende Tanker for snart efter at bringe en saa for
underlig rig Høst af christeligt Liv, kirkeligt Røre,
aandelig Glæde. — Bibellæsninger vare ukjendte eller
rettere ude af Brug: man havde i en tidligere Pe
riode prøvet at holde dem ved Aftentide i Kirken,
men havde maattet opgive det tildels paa Grund af
de Skandaler, de gave Anledning til. Missions- og
Bibelsagen fandt kun megen liden Tilslutning den
gang i Kjøbenhavn, og det Samme er vel for en
Del Tilfældet endnu stedse; de nu saa talrig be
søgte Møder af Venner af den indre og ydre Mis
sion vilde slet ikke have passet for hin Tid eller
fundet nogen Anklang, ligesom Pengebidragene til
saadanne christelige Formaal kun vare sparsomme.