138 / 233
130
Dampen var først for nylig traadt i Menneskets
Tjeneste, og vi gode Danske have aldrig været saa
meget ivrige paa at tilegne os de nye Opfindelser.
Et Dampskib havde vi vel Alle dengang i det
Mindste seet, men
0111
et Jernbanetog havde vi kun
meget dunkle og uklare Forestillinger, hvilket da
heller ikke var saa underligt, da den første egent
lige Jernbane byggedes i England kun et Par Aar
før den Tid, vi her tale om, nemlig i 1835. Man
var altsaa henvist endnu ved det Lav 1839—40 til
Sejlskibe og med Heste forspændte Vogne, og selv
disse sidste lode dengang meget tilbage at ønske.
De kjære gammeldags hvid- og rødmalede stive
Postvogne med Pindestole uden Fjedre sang vel paa
deres sidste Vers, men viste sig dog af og til i mere
afsides liggende Egne. De maatte vige Pladsen for
de saakaldte Dagvogne: store Fjedervogne med Sæ
der til to eller tre Personer og trukne af to eller
fire Heste; de løb regelmæssig en eller to Gange
ugentlig mellem Kjøbenhavn og de fleste Kjøbstæ-
der. Det var en meget god Befordring, der kunde,
som vi vide af Carl Bernhards Noveller, have en vis
romantisk Tiltrækning, men de vare dog i Regelen
kun beregnede paa og benyttede af dem, der abso
lut skulde befordres fra et Sted til et andet, som
Handlende, Forretningsmænd, ferierende Skolebørn
0
. s. v.
At gjøre Lystture til fjerne Steder pr.
Dagvogn faldt vel neppe Nogen ind, det var baade
for dyrt og for langsomt.
Endnu mindre egnede