132 / 233
124
rigtig gammeldags Skovtur! Hvpr spiste og drak
man, hvor saa og nød man saa meget Nyt og Ube-
kjendt, hvor glædede man sig og jublede i højen
Sky, hvor talede og — elskede man, hvor konver
serede og intriguerede man dog, og hvor trætte
bleve vi dog Alle undtagen Carl, der sad paa det
bagerste Sæde med Hanne og ubemærket af Alle
havde lagt sin Arm om hendes Liv, — at hun ikke
skulde falde ud af Vognen! .
Der er en Fornøjelse, som man dengang nød
meget mere end nu, nemlig at gjøre smukke Kjøre
ture. Der var forholdsvis mange Flere, som holdt
Kjoretøj i hine Tider end nu; det var ikke alene
Handlende og Fabrikanter, som ved deres Forret
ning vare nødte til at holde Heste, men ogsaa
mange lidt velstaaende Particulierer eller Embeds-
mænd o. A. satte Pris paa at have et net En
spændertøj. Et saadant lille Kjøretøj kunde i hine
billige Tider holdes for et Par hundrede Rigsdaler
om Aaret og var jo i de jernbaneløse Dage et ko
steligt Stykke, uden hvilket man var temmelig me
get lænket til Byens nærmeste Omegn. Vi, som nu
selv vare kjørende, fornøjede os da baade Søndag og
Hverdag, men ogsaa vi, som ikke havde saa gode
Raad, nøde mangen Gang denne Fornøjelse.
Det
var nemlig en sat Ret, at de som holdt Vogn al
tid bade nogle Venner ud med sig i det Mindste
hver Søndag, men ogsaa ofte om Onsdagen,
Var
man derfor saa heldig at kjende et Par kjørende