13 / 22
9
D ø re n e i Gavlvæggene ere meget lave, men i Gavlbjælkerne
findes et Stykke nede gamle Indskjæringer, der stamme fra Stuens
Bygningstid og i hvilke de oprindelige Døre have sluttet. Grunden til
at de gjordes saa lave var, at man vilde nøde en Fjende, der passerede
Døren, til at krybe ind ad den, hvorved han for en Stund blev gjort
værgeløs.
Fra Syllen til disse Indskjæringer maaler man l l/6 Meter = 40 Tom
mer. Skjønt det skulde synes utvivlsomt, at en saa ubekvem Indretning
maa være paatvunget af Hensyn til Forsvar, har man dog søgt dens Op
rindelse ud af rent konstruktive Nødvendigheder, men ikke taget Hen
syn til literære Vidnesbyrd om den virkelige Grund. I Eyrbyggernes
Saga berettes, at en Træl blev stillet paa Loftet over Døren med Ordre
til, naar Snorre Gode passerede den, at stikke sit Spyd saa fast i hans
Bag, at det gik ud af hans Bug. Dette vilde være ugjørligt, hvis han
ikke havde bukket sig meget dybt ned. En af vore Folkeviser siger:
Det var Langben Risker,
han ind ad Døren krøb;
det var Vidrik Verlandssøn,
han liannem Hoved kløv.
Oprindelig gik Døre ikke paa Jærn-, men paa P in d e h æ n g s ler.
De vare hyggede paa en Døraksel, der foroven og neden var smalnet
ud i en Tap,
hiarri,
der gik i Huller, borede i Dørhammer og Tærskel,
lijura.
Det er Oldtids Bygningsskik og anvendes endnu i Øster
land. I Husets Forstue er opstillet en Dør og en Luge fra hallandske
Udhuse, der bevare denne Konstruktion.
V æ g g e n e i Stuerne dannes af Bullerne, der fremvise deres kon
vekse Side, som uden paa Huset. En Afdeling af Væggene hed B lek
eller P lig t. De ere her i deres oprindelige Stand og ikke som paa
mange Stuer sent i Tiden hievne forsynede med Vinduer (fø n ster).
Langs venstre Vægs (set fra Forstuedøren) øverste Kant løb sine
Steder en smal List eller Hylde, B a n d tr æ e t eller V a rrem m e n , livorpaa
Smaating hensattes, i Skaane Mælkefade. Langs samme Vægs og Gavl
væggens nederste Del løbe B æ n k e n e . De bestaa af B æ n k e s to k k e n ,
den lodrette Forside og S æ d e t eller, som det hedder i vore Folkeviser,
S to le n . I dette findes Laager for at Ting kunde gjemmes i Bænkens
hule Indre Bænkekisten.
Oprindelig har Sædet manglet og Rummet bag Bænkestokken har
været fyldt med faststoppet Halm. Over dette var bredt Hynder og paa
dem kunde man sidde eller hvile liggende. Da Huset brødes ned, saa
man i Vægbjælkerne runde Huller, der tyde paa, at Bænkestokken har
været holdt i lodret Stilling ved runde Tværtræer.
Den trekantede Del af Gavlen over Forstuedøren hedder B jæ lk e n .
Langs dens Underkant løber en Hylde, B rik k e n , livorpaa anbragtes
Fade af Tin, dekoreret Ler1) og andre pyntende Sager. I en yngre Tid
var Gavltrekanten delt med liere paralelle Hylder, men den ældste Skik
var som her, at den var klædt med en trekantet malet B o n in g (Tapet).
Dette omtales allerede i Sturlungasaga og kaldes b j o r r (saaledes hed
ogsaa selve Gavlfladen). Paa Gavlen modsat Forstuedøren anbragtes
Husmoderens blanke Kogekar.
Op mod Væggen tilhøjre staa F a s ts e n g e n e med deres Spærlagen,
Forsiden hedder S e n g e s to k k e n . I den ene Sengeende op mod Spisen
’) H allaud, senest i Egnen om F alkenbjerg, ejede en sto r keram isk Industri. Do lier
opstillede dekorerede Fade vise F rem bringelser fra forrige A arhuudrode. D et ældste
er fra 1724.