14 / 22
10
lindes en T ræ h y ld e , hvorpaa Spædbarnet lagdes, dels for at have det
lunt, dels for ikke at blive ligget ihjel, en Ting, der ofte hændtes før i
Verden, da Sengene vare mere overfyldte med Klæder og Folks Søvn
haanlere end nu. I Aarhus Stift alene blev ved 1650 i Gjennemsnit
ligget 38 Børn ihjel om Aaret. Rummet mellem Senge og Gulv er dæk
ket med et lidt fremspringende Trin, S k am le n , et Minde om, at Senge
stokken en Gang har været saa høj, at et saadant behøvedes. Foran
Sengen staar B r u d e s k a m le n (Pallen), der brugtes, hvor der var aabent
Rum under Sengene eller hvor Reder for Fjerkræet vare anbragte her.
Mellem Sengene staacr S e n g e s k a b e t. Over dem er anbragt
Gjemmer, lukkede med Døre, S e n g e lo fte t.
I Hjørnet op mod Baggavlen staaer den mægtige Kamin, S pi s e le n
med sit F y r , G ru e eller A rn e , Ildstedet med A r n e h æ lle n (Bund
stenen). Mellem det og Gavlen: B a g e r o v n e n med O v n sm u n d e n , der
er lukket med en løs Laage, Ovn tæ p p e n .
S p isel, forkortet Spis, er det gi. franske p o is le , Stedet, hvorfra
Stuen varmedes, oprindelig en Ovn. I skorstensløse Huse, f. Ex. i de
sydslesvigske Diler og i Norge var R ø g o v n e n et Mellemstadium fra den
aabne Arne til Kaminen med Skorsten. Overdelen af Spisen hedder
B rik k e n , Hylden eller Kransen omkring den F y r b r ik k e n . Rummet
mellem Spiselen og Taget hed ogsaa B rik eller T a rre . Det kunde
være lukket med Panel. Et Skab indmuret i Spisen: F y rs k a b eller
Ak k a a.
Hvor Pladsen var ringe, som her, kunde Akkaaen svinde ind til et
lirkantet Hul i Spismuren (paa Sjælland sad det over Bilæggeren og hed
Agger). Over dette Agger er indmuret Stuens eneste Spejl, en lille
Stump Glas, hvori kun en Brøkdel af Ansigtet kan ses ad Gangen. I
Spisens Væg er indmuret en flad Sten, S n u g g e n , der afgiver et Sæde.
Her satte Stodderen sig om Vinteren for Varmens Skyld og til Vederlag
passede han Ilden ved at lægge Ved til den.
Fra Spisens Hjørne gaaer en spinkel Bjælke tvers over Stuen. Det
er I I jæ lle s ta n g e n og paa den lagdes Hjællerne, smalle Brædder eller
Stænger, hvorpaa Ting hængtes eller lagdes til Tørre: Ved, Fladbrød
o. s. v. I Skaane hed den S ta v k a r l s b j e lk e n , fordi Stodderen ikke
maatte passere den og gaa højere op i Stuen.
I de gamle Træhuse fandtes saa godt som intet Jærn. Træet sam
ledes med Træpløkke, D øm lin g ern e . Hullerne, hvori saadanne have
siddet, ses i Mængde udenpaa Huset, der forhen var klædt med Brædder.
Gulvet var, hvis Rummet mellem Syllestenene var fyldt med Jord, f l o r e t
med Sten, Resten lagt med Brædder. Stuen er 6 Meter lang, 5,45 Meter
bred, 3 Meter høj, hvilket er de almindelige hallandske Maal.
M ø b le rn e i Stuen ere ikke mange. Foran Gavlbænken staar
Bordet, S to ra B o r d e t, ofte af Ask. Det, som her findes, bærer Aars- -
tallet 1664 paa Skuffen samt de første Ejeres, Mands og Hustrus Navne.
Det har drejede Ben og B o rd fod, en Kasse, i hvis Midte en firkantet
Lem. Bag det den faste Bænk, G a v lb æ n k e n , ogsaa kaldet B a g b o rd s
b æ n k e n eller ø v e r s te Bæ nk, som var det fornemste Gjæstesæde og lier
maa en Gang Husherrens Højsæde have været, da efter dansk Lov det at
sætte sig paa Gavlbænken var en symbolsk Handling, hvorved en Arving
eller .Kjøber tog Huset i Besiddelse. Nu er Husbondens Sæde, efter
hvilket Rummet hedder Sæde s tu e n , for Bordenden mod venstre Væg. Ved
hans højre Haand i Vraaen staar S p in n e t, V r a a s k a b e t , som er fra
1653. Fordum stod paa Bondens venstre Side som Afgrænsning et andet
Skab: K a n d e s k a b e t af Form som Karhylden mod Baggavlsvæggen,
men rigere udstyret. I Følge Professor Mejborgs Meddelelser stod et
andet Skab paa Gavlbænkens yderste Ende, hvor senere Uret fik
Plads. Foran Bordets ydre Side kunde staa en Bænk uden Ryg,
F o r s æ d e t .