15 / 22
11
Foruden Stora Bordet fandtes et mindre og lavere Ta vel, der stod
i Krogen mellem Spis og Seng. Det var sommetider indrettet til at
slaaes op, saa at det dannede Stol. Her spistes til hverdags.
T a b l e t t e n var et Mobel med aabne Hylder, til Opstilling af
Kopper, Nips o. s. v.
K a r h y ld e n mod Baggavlen rummer Hustruens Kjøkkenred-
skaber.
I Skorstenen hang K je d e lk r o g e n eller der fandtes en Jærnknæ-
arm, som kunde drejes om 2 Tapper. K ra n eller T ra n e .
Belysningen hentedes fra staaende eller hængende Stager, der vare
indrettede til Tællelys eller udkløvede Træstikker. Disse hares brændende
i Munden om i Huset, naar Bæreren havde hegge Hænder fulde. De
hed T y ris t i k k e r og s p in g ed es ud af fedt Fyrretræ. Det er dettes
Fedme, Tjæren, der har givet Navnet.
Hallandsstuens, som forhen alle nordiske Stuers Pynt er den
tekstile. Langs Hylder, Varrem, Aase og forresten overalt, hvor Plads
fandtes, vare til Fest H æ n g e k læ d e r anbragte, (i Nørre Halland ofte
syede, i søndre vævede). Ved Højtider opsattes desuden B o n in g e rn e ,
Malerier paa Lærred, fremstillende Begivenheder ud af det daglige Liv,
Brudefærd, Jagt, Haandværkere i Arbejde o. s. v- eller Billeder af Bibel
historien, Brylluppet i Kana, Josefs Historie, de hellige 3 Konger o. 1.
De ere forsynede med oplysende Tekst og i deres naive Fremstilling
morsommere end den moderneste Kunst evner det De maledes af sted
lige Kunstnere, f. Ex. i Brearyd og Gyltinge. De, der kom fra Knærød,
ere kjendelige paa deres Inddeling i Felter.
G a v l h u s e n e ere Børn af en yngre Tid, der fandt Rummet i den
gamle Stue for trangt, og da man begyndte at drage de spredte Huse
sammen i Stedet for at blive ved med at bygge nye. At de ere yngre
ses paa flere Ting. De ere opførte i 2 Stokværk, hvilket ikke var al
mindeligt i Oldtiden. Tømmeret er firliugget med plan S v a ll (Yder
side) i Modsætning til Lavstuens pynteligere buede Flader. Dørene nærme
sig de nu brugelige Maal. Disse Huse kaldes H e r b e r g e r og Navnet
minder om de ældre Gaardes Huse af dette Navn, som der vare isolerede
Bygninger, men nu droges ind til Vaaningshuset. Gavlhuset, som rummer
F o r s tu e n , hed F o r s t u e h e r b e r g e t . Man kom ind i det gjennem
F o r s tu e d ø r e n , op ad et Trappetrin af Træ eller Sten, F o r s tu e b r o e n .
Over den var bygget et Skur, B i s la g e t (nordtysk b y s e h la g ) forsynet
med Siddepladser. I Forstuen fandtes til venstre S tu e d ø r e n , til højre
H e r b e r g s d ø r e n , en B ro (Stige) fører op til H e r b e r g s lo f te t. Dets
Tag hviler paa Aase. Den indre Flade dannes af Granstager, de saa
kaldte T r o d v i d r (Trodved). I Underrummet, der har to smaa blyind
fattede Vinduer, findes 2 faste S eng e med S e n g e s k a b imellem, som i
Lavstuen. Her var Kvindernes Arbejdsstue. Ved det ene Vindue staar
V æ v e n , her fandtes R o k k e n og den mindre B a a n d v æ v e s to l, og her
sov det kvindelige Tyende- Paa Lofterne husedes det mandlige Tyende,
og undertiden Gæster. I det andet Herberge, K r o b b e h e r b e rget, kunde
ogsaa findes Senge, undertiden forsynede med en Overseng, T a r r e og her
stode Kisterne. I ældre Tid fandtes lier B r æ n d e v i n s t ø j e t og Rummet
tjente til økonomisk Brug og til Opbevaring af Redskaber. Her er der
til Museumsbrug ordnet en Samling af saadanne — til A g e r b ru g , blandt
hvilke vil ses de aller primitiveste, K r a t t e r n e , hvis Form stammer fra
det ældste Jordbrug, der dreves, hvor ryddet og brændt Skov havde
staaet — til J a g t, blandt hvilke Næt og Spyd fra Ulvejagtens Tid findes
— R id e tø je r , deriblandt Brudgoms- og Brudesadler — H u s g e r a a d
af Træ, deriblandt et Kar, H o lk , hulet af en Lindestamme, et Bevis
paa, at man kunde undvære Bødkerarbejde.