20 / 364
9
Endelig bragte Stiftsprovsten Hilsen og Lykønskning fra det
københavnske Kirkefond. — Sognepræsten gjorde derefter
Rede for Husets Tilblivelse, mens undertegnede sluttede.
Kl. 7 mødtes Menigheden paany og tilbragte Aftenen
sammen under mere selskabelige Former. Og her, hvor Tale
og Sang livligt skiftede, kom Glæden over det nye Menigheds
hus ret til Orde fra Menighedens Medlemmer. Ogsaa gen
nem flere Gaver gav Glæden sig Udtryk; en anonym Giver
skænkede endog 500 Kr.
Det var i det hele taget en stor Festdag for Kapernaums
Menighed; men den havde ogsaa al mulig Grund til at
glæde sig.
K apernaum s M enighedshus. Den store Sal.
Hvor har det Menighedshus været savnet! Vi havde i
Forvejen — foruden selve Kirken — kun Sakristiet, der
højst rummede 50— 60 Mennesker. Til Samfundsmøder eg
nede det sig derfor daarligt, til Blaa Kors Møder endnu min
dre; Iv. F. U. K. kunde nok anvende det; bare det ikke havde
Tæret nødvendigt, at de smaa Hjælpere holdt Møde sam
me Aften. K. F. U. M. var husvild, ligesaa det ene
Konfirmandhold. Og større Møder kunde jo slet ikke
holdes der. Saa maatte man leje sig frem. Men det eneste
Lokale i Sognet, der kunde være Tale om, var langt fra til
fredsstillende. Og skulde man leje det til de fleste af vore
Møder, betød det en ikke ringe Aarsudgift. Man
maatte
alt-
saa bygge. Og for adskillige Aar siden begyndte man at samle
Penge til eget Hus. Men Menighedens daglige Arbejde maatte