Previous Page  24 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 364 Next Page
Page Background

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Mr. 2.

Marts.

1916.

En ny Kirke i Hellerup.

Forholdene i Hellerup har i de senere Aar udviklet sig

saaledes, at Tanken om Opførelsen af en ny Kirke er vaagnet

med Styrke i Menigheden og har lidt efter lidt taget skarpere

Form. Det tiltagende Kirkebesøg bevirkede, at man af og

til lod afholde Gudstjenester i Menighedshuset samtidig med

Højmessetjenesterne i Kirken. Men da man i Sommeren 1914

paabegyndte regelmæssige Gudstjenester i et af Gentofte

Sogneraad velvilligt overladt Lokale i Maglégaardsskolen,

var det klart betegnet, at man ønskede en ny Kirke opført

midt imellem Hellerup, Ordrup og Gentofte med paafølgende

Udskillelse af et nyt Sogn.

Vi er nu naaet saa vidt, at vi har faaet en Kirkegrund.

Det er Ejerinden af

Bregnegaard

(ikke Baunegaard, som der

fejlagtigt stod i et Dagblad), der har skænket os 4000 Kv.-

Alen Grund lige Syd for den projekterede ny Vej, Tietgens­

vej. Arkitekt

Ccivl Scliiøtz

har efter Opfordring af Kirkeko­

mitéen paataget sig at opføre Kirken, og det er vort Haal),

at vi, da vi allerede er i Besiddelse af en Byggesum paa godt

30,000 Kr., allerede i Sommerens Løb vil kunne faa opført

en Fløj af Kirken, der vil blive indviet til Gudstjenestebrug.

Vi vil da, naar vi har et indviet Sted, hvor Herrens Naade-

midler kan forvaltes ved Siden af Ordets Forkyndelse, med

større Kraft kunne fortsætte den allerede begyndte Udvik­

ling af Menighedslivet ude i det nordre Distrikt.

Som Kirkens Fremtid tiden Tvivl vil forme sig, vil det

komme til at staa mere og mere klart for Kirkens Venner,

at vi maa bære vor Kirkesag selv uden Støtte fra Stat og

Kommune. De nye Kirker maa blive selvejende og hære

deres egen Drift. Og'saa vi herude er inde paa disse 1anker,

men vore Overvejelser i saa Henseende er endnu ikke bragt

til Ende.

Endvidere staar det stedse tydeligere for os, at b remtidens

Kirker i større Grad end hidtil maa være Hverdagskirker.

Det vil sige, vi har ikke Raad til at lade et saa stort og

anseligt Rum som et Kirkeskib staa ubenyttet hen i Ugens

Løb. Det maa tværtimod tages i Brug til Menighedsmøder og