KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Mr. 2.
Marts.
1916.
En ny Kirke i Hellerup.
Forholdene i Hellerup har i de senere Aar udviklet sig
saaledes, at Tanken om Opførelsen af en ny Kirke er vaagnet
med Styrke i Menigheden og har lidt efter lidt taget skarpere
Form. Det tiltagende Kirkebesøg bevirkede, at man af og
til lod afholde Gudstjenester i Menighedshuset samtidig med
Højmessetjenesterne i Kirken. Men da man i Sommeren 1914
paabegyndte regelmæssige Gudstjenester i et af Gentofte
Sogneraad velvilligt overladt Lokale i Maglégaardsskolen,
var det klart betegnet, at man ønskede en ny Kirke opført
midt imellem Hellerup, Ordrup og Gentofte med paafølgende
Udskillelse af et nyt Sogn.
Vi er nu naaet saa vidt, at vi har faaet en Kirkegrund.
Det er Ejerinden af
Bregnegaard
(ikke Baunegaard, som der
fejlagtigt stod i et Dagblad), der har skænket os 4000 Kv.-
Alen Grund lige Syd for den projekterede ny Vej, Tietgens
vej. Arkitekt
Ccivl Scliiøtz
har efter Opfordring af Kirkeko
mitéen paataget sig at opføre Kirken, og det er vort Haal),
at vi, da vi allerede er i Besiddelse af en Byggesum paa godt
30,000 Kr., allerede i Sommerens Løb vil kunne faa opført
en Fløj af Kirken, der vil blive indviet til Gudstjenestebrug.
Vi vil da, naar vi har et indviet Sted, hvor Herrens Naade-
midler kan forvaltes ved Siden af Ordets Forkyndelse, med
større Kraft kunne fortsætte den allerede begyndte Udvik
ling af Menighedslivet ude i det nordre Distrikt.
Som Kirkens Fremtid tiden Tvivl vil forme sig, vil det
komme til at staa mere og mere klart for Kirkens Venner,
at vi maa bære vor Kirkesag selv uden Støtte fra Stat og
Kommune. De nye Kirker maa blive selvejende og hære
deres egen Drift. Og'saa vi herude er inde paa disse 1anker,
men vore Overvejelser i saa Henseende er endnu ikke bragt
til Ende.
Endvidere staar det stedse tydeligere for os, at b remtidens
Kirker i større Grad end hidtil maa være Hverdagskirker.
Det vil sige, vi har ikke Raad til at lade et saa stort og
anseligt Rum som et Kirkeskib staa ubenyttet hen i Ugens
Løb. Det maa tværtimod tages i Brug til Menighedsmøder og