29 / 364
18
L ed a f Gudstjenesten; Jeg vil bede P ræ stern e h en stille til
deres K irk es O rgan ist ik k e at lave stort E fte rsp il efter første
S alm e efter P ræ d ik en , saa F o lk tror, at nu sk al de gaa. Det
h ar stor B etyd n in g fo r F o ræ ld ren e, at M enigheden er til
Stede, n a ar deres B ø rn indlem m es i den, om ogsaa det k u n
er gan sk e fa a, der saaledes slaar K red s om B arnet.
Quistgacird:
Islan ds B ry g g e h ar m ed H en b lik p aa nogle
a f K irk esagen s Id ealer den F o rd el at væ re sk arp t afgræ nset,
saa v i k a n h old e K o n k u rren ter ude. D istrik tsd elin g
kan
gen
nem føres, det k a n vi bevidn e. F r a fø rste F æ rd h ar v i h a ft
B arn ed aab en u n d er G udstjenesten, n em lig saadan , at den b e
g yn d er m ed D aab. D et er sm ukt. E n V an sk eligh ed er det,
n a ar d er er m an ge B ø rn p aa een G ang; m en her h jæ lp er
D istriktsd elin gen , der gør, at der netop ik k e b liver
for
m ange. O gsaa M isundelse m ellem de to P ræ ster k a n und-
gaas.
Fibiger
an befaled e P ræ stern e ved en K irk e at besøge h in
andens H jem een G ang om M aaneden; der k u n d e sluttes m ed
S k riftlæ sn in g og B øn. D et v ild e bæ re over U enighederne.
Friis Berg:
D et er ik k e let at væ re strengt id ealistisk
o v e rfo r ens K lo k k e r og bede h am ik k e tag e O ffer a f fattige,
n a ar m an — selv om ens L ø n in gen lu n d e k an kald es rigelig
— - dog h a r dobbelt saa m eget som K lo k keren . Det er godt
n o k at frem sæ tte de høje K ra v; m en h vo rd an skal m an rent
p ra k tisk b rin g e Idealet til U dførelse?
Holt:
E t gam m elt Ideal er de troende Læ gm æ n d s D y g tig
gørelse til A rbejdet. L a d os stræ be efter at b rin ge dem frem ,
lad dem indlede ved M øder o. 1. — I F o rstaaelse a f Fæ lles-
arbejd et er vi m eget tilbage. S o gned elingen var et G en
n em gan gsp u n kt. Men vi er endn u ik k e k om m en længere.
S aa det k a n ik k e n ytte at v ille la v e noget nu, det vild e blot
blive et K u n stp ro d u k t. H vorledes sk al M enigheden i K ø b e n
h a v n b liv e sk ik k e t til at staa p aa egne B en, n aar K irk e og
Stat skilles ad? D en T a n k e m a a vi ik k e væ re b a n g e .fo r, men
væ bne os im od. — S k a l alt dette naas, da m aa der m ere
aan d eligt In d h old in d i M enighederne og i den enkelte.
Kold:
D et er godt n o k m ed M isbrugenes A fsk a ffelse. Men
h vad b e tyd e r det saa i V irk eligh ed en , at vi b liver agtede, at
K irken b live r agtet? V i træ nger til noget helt andet, til Røre,
V æ kkelse, hellere K am p end Ro! D en store V æ kkelse, som
m an ge taler saad an om , den k a n væ re et S k a lk e sk ju l. Zin-
zen d o rf sagde til M issionæ rerne, der gik ud: »gaa ud og vin d
nogle Sjæ le fo r Lamm et!« D et samm e sku ld e bræ n d e i os.
D er m aa ske noget ved vor P ræ d ik en . P o n to p p id an h avde
Ret i det, h a n sagde
0111 , at m an m æ rkede fo r lidt til de b are
Knæ p aa T ræ gu lvet. K u n p aa K næ vindes det bræ nd ende
og n idkæ re, som tæ n der i P ræ d iken en .
Borgen
udtalte sin G læde over H olts O rd
0111 Læ gmæ nde-
nes D ygtiggø relse og over K oids O rd om V æ kkelsen .