27 / 364
1
(>
E rfa rin g e r om G en n em førelsen a f K irk efo n d ets P rin cip p er.
O g nu er jeg k om m en m id t ind i den gam le B y, h vo r
F o rh o ld en e i m an ge H enseen der — n atu rligvis m ed de Æ n
dringer, som A aren e m ed fø rer — - ligger saa tem m elig som i
V a lb y fo r 24 A a r siden.
Som fø rste Ideal vil jeg næ vn e
de smaci Sogne.
D et er jo
nu a n erk en d t endogsaa i den k irk e lig e L o v g iv n in g og A d
m inistration. Men netop da k om m er F a ren frem , at m an i
G læden over det, som
er
naaet, glemm er, hvad der endnu
m an gler. H vert So gn tager d a sine egne O p gaver op, m en
H elh eden — - h vem sørger fo r den? L a d B isko p eller F o r
retn in gsu d valg tage sig a f den! M en — dette er galt. H e l
heden ved k om m er os alle. D e fæ lles Idealer m aa vi frem
deles væ re fæ lles om . D et sk u ld e n ø d ig k om m e til, at der
var In itiativ n o k i det enkelte, m en ingen, dér b rø d sig om ,
h vord an det gik m ed Staden i det hele, derfor heller ingen
K ritik a f F o rretn in g su d va lg et o. s. fr. — H vad v ar der b le
vet a f K irkesagen , hvis den T a n k e g a n g h avd e væ ret raa-
dende fo r 25 A a r siden: »dertil er v i ik k e kaldet«. H vem
er k ald et u d en den, i hvis H jerte Idealet bræ nd er. D erfor
m aa dette Ideal: den fo rtsatte Sognedeling, den gen n em
fø rte D istrik tsd elin g ved b live at væ re vort fæ lles M aal, som
vi alle vil væ re m ed at kæm p e for.
E t andet a f K irk esagen s Id ealer var
Kirkerensning,
A f
sk affelse a f k irk e lig e M isbrug, frem k a ld t ved P e n ge h e n sy
nets O verh aan d tagen til S k a d e fo r de fattige. — L a d os ta k k e
Gud, at m eget er naaet, m en ik k e sove p aa det! L a d os staa
paa V agt og ik k e betæ nke os p aa at an give det, h v o r det
stikk er H oved et frem endnu, m aa ske en d o gsaa hos os selv.
Præ sten s Hæ nder m aa a ld rig b live fedtede a f Penge. F ri fo r
T a n k e r om P en gesag ern e b liv e r vi ald rig. H vo rfo r sku ld e
Gud ogsaa tage den Fristelse, b ort fra os P ræ ster, som ellers
alle andre m aa igenn em ? A kcid en sern es A flø sn in g ved faste,
ik k e videre rigelige L ø n n in g er, vil b live en F a re m ere, idet
der b live r stor P lad s fo r udensogns F o rretn in ger, h vo r L o
ven synes at ville lade O fret b live staaende. V i k o m
m er tilbage til den samm e Fristelse som fø r K irkesagen :
at P ræ stern e lad er Sognet træde i S kygge fo r de udensogns
F o rretn in ger. Sognet b ø r væ re Nr. 1.
E t n yere Ideal i K irkesagen er
Selvunderholdet.
D et n æ v
nes ik k e direkte i de 7 P u n kter. Og i det P u n k t er der jo et
godt S ty k k e frem endnu. L a d os opm u n tre h inanden til at
n aa M aalet. Men heller ik k e det m aa b live m askinm æ ssigt,
saa det ku n b live r Pengene, det d rejer sig om . S elvu n d er
holdet m aa vo k se ud a f M enighedens F o rstaaelse a f Idealet,
ellers b live r det et A ag i Stedet fo r en V elsign else. O g Selv-
u n d erh o ld s-T an k en m aa genn em føres i det enkelte. E n h ver
sk al bæ re sin egen B yrd e, hedder det. Det vil i V irkelighed en
sige, at en h ver k ristelig V irksom h ed indenfor Sognet bor