Previous Page  25 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 364 Next Page
Page Background

14

lign. Ligesom Kirkerummet maa udvides

0111

Søndagen der­

ved, at Skydedøre sætter det i Forbindelse med det med Kir­

kens Hovedfløj sammenbyggede Menighedshus (Sidefløj),

maa

omvendt

om Hverdagen Menighedshusets Sal, der lig­

ger plant med Kirkens Gulv, kunne gøres større ved at aab-

nes ind til Kirkerummet. Saadan noget er allerede Tilfældet

med enkelte af Kirkefondskirkerne, t. Eks. Kingoskirken.

Det lader sig sikkert gennemføre. Ogsaa vi har det under

Overvejelse.

K irkekom itéen

er dannet med Sognepræst Knudsen som

Formand, Prof. Prytz som Sekretær og Fuldmægtig Knud

Hansen som Kasserer -— en Søn af Stifteren og Stifterinden

af det bekendte Chr. P. Hansen og Hustrus Kirkefondslegat.

Denne Komité har atter af sine 24 Medlemmer udskilt et

mindre Forretningsudvalg, der har konstitueret sig*) og

1111

arbejder med Forberedelser, Planer, Opraab og lignende.

Saa beder vi da alle Venner af Kirkens Sag, alle, som

glæder sig hver Gang en ny Kirke begynder at tegne sit Spir

mod Himlen — vi beder eder tage Del med os. Bed en Bøn

med os i eders stille Sind og staa os bi med eders Kærlighed

og eders Gaver.

n .7

rri

^

b rik 1 hamng.

25 Aar» Præstegerning ved en Kirke-

fonds Kirke.

Den 27de Februar 1891 ordineredes cand. theol.

Christen

Jensen Holt

til 2den Kateket ved St. Johannes Kirke. Han

fik sit særlige Arbejde anvist i den Del af St. Johannes Sogn,

som nu udgør Nazarets og Fredens Sogne, hvor han be­

gyndte med Husbesøg og Gudstjenester i fri Luft paa den

Grund, hvor den nuværende Nazaret Kirke ligger.

I 25 Aar har Pastor Holt arbejdet paa det samme Sted

og gennemført Kirkesagens Tanker og Principper. Hans

Hovedværk indenfor Kirkesagen er ikke det, at han fik byg­

get den nye Nazaretkirke i 1904, da den gamle Jærnkirke

trængte til Afløsning, thi andre Præster har gjort noget lig­

nende, skønt Llolt var blandt de første, som fik det gjort,

men det var dette, at han som den første optog Selvunder­

holdstanken, d. v. s. at hver Menighed skal bære sin egen

Kirkes pekuniære Byrde, og han har gennemført den hvert

Aar siden 1894. Dette førte ham over i det andet Princip:

Menighedens aandelige Selvstændiggørelse — pekuniær Selv­

stændighed giver ogsaa aandelig Bygrad — han samlede

0111

sig en Række Mænd og Kvinder, med hvem og ved hvem

*) Forrotniiig.sudvalgets Formand or Pastor Thaning.

Red.