KøbenhavnsKirkesag

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Kirkesalen i Stockholm.

Den 27de— 28de April i Aar fejrede

Sållskapet for fråm -

jande av k y rk lig sjålavård

sit 25 Åars Jubilæum. Selskabet

repræsenterer det frivillige kirkelige A rbejde i Sveriges H o

vedstad. Under sin Udvikling har dette A rbejde modtaget

Impulser baade fra norsk og i særlig Grad fra dansk K irke

liv, idet Københavns Kirkesag har staaet som et straalende

Forbillede. Man ønskede derfor ogsaa ved Jubilæumsfestlig

hederne at se Repræsentanter fo r Kirkesagsarbejdet i N or

dens andre Hovedstæder. Fra Christiania kom Smaakirke-

sagens Sekretær, Pastor

Maroni

og de tre Smaakirkepræster

Hertzberg, Skagestad

Kornelius.

Den københavnske K ir

kesag var repræsenteret af K on torch ef

Bangert,

Pastor

F i

biger,

Grosserer

K jæ r

fra Elias Menighed og

undertegnede.

Trods Krigstidens T ryk , der mærkes saa langt stærkere i

Sverige epd hos os, kunde Festdagenes Program gennem fø

res. Selskabets Sekretær, Pastor

Arthur Jonsson

udtalte sin

(ilæde derover; m en han føjed e til, at hvis Jubilæet blot var

faldet nogle Maaneder senere, vilde dette næppe have kun

net lade sig gøre. Vi, som var med, oplevede noglé rige og

skønne Dage, som vi sent vi) glemme.

Jubilæum sbogen,

der giver en Oversigt over de 25 Aars

Arbejde, er skrevet af Fru

Anna Atm,

som sammen med sin

Ægtefælle, Roteman

Carl Alm,

har haft en førende Stilling

mdenfor Selskabet ned gennem Aarene. Den hedder:

På

Storstadens Grånsmarker

og er udkomm et paa Svenska Kyr-

kans Diakonistyrelses B okforlag. Det er en ualmindeligt vel-

skreven Bog, der paa en levende og anskuelig Maade optræk

ker Hovedlinjerne i Arbejdets Gang.

Den begynder m ed Skildringen af en Rigsdagsepisode i

1851, hvor Sognepræsten i Torstuna, Dr. phil. og theol.

Jo

han Erik Forssell

rejste Spørgsmaalet om en forbedret Sjæle-

pleje i Stockholm . Med lun Ironi skildrer Fru Alm, hvorle

des Stockholms Præsteskab med Pastor primarius i Spidsen

rejser sig m od dette Forslag, hvori de ser en Kritik af deres

Arbejde, og forsvarer de bestaaende Forhold. Under Diskus-