201 / 364
1 7 0
sionen tager en Landsbypræst Ordet fo r at anbefale en De
ling af Sognene i flere Distrikter, men afvises under Henvis
ning til, at det kan m ed føre Splittelse ind en for Kirken. Sa
gen gaar saa i Udvalg og forhandles i L øbet af 30 Aar i for
skellige Komm issioner. Resultatet bliver et kongeligt Brev af
1ste December 1882, hvori der gives T illadelse til Distrikts
deling. Denne T illadelse er der dog kun et enkelt Sogn i
S tockholm , som benytter sig af. Og selv i dette strander den,
idet Kirkeraadets Forslag om D istriktsdeling bliver stemt ned
med knusende Majoritet. Og dermed er bele Sagen løbet ud
i Sandet.
Under alt dette
vokser S torbyen sin Kæm p evæ k st.
I 1856
har den naaet 100,000 Indb., i 1884 200,000, i 1899 300,000.
I 1890 blev der op ført en ny Kirke, den eneste ny i 100 Aar;
Sognene blev altsaa stedse større. I 1897 havde 6 af Stock
holms otte Sogne henholdsvis 29,200; 31,100; 37,700; 44,250;
44,900 og 55,500 Indb. Der var ialt 31 Præster, d. v. s.
1 Præst til hver 9,400 Mennesker. Under Indtrykket af den
stærke Vækst fremsatte Stockholm s Konsistorium et Forslag
om Deling af de største Sogne og Opførelse af 5 nye Kir
ker og Ansættelse af 18 nye Præster. Men Forslaget blev
stemt ned i Sognene af Hensyn til Udgifterne ved det og un
der Henvisning til, at der var Plads i Byens K irker til hver
10de af Byens Indbyggere. Dette skete i 1892. Først 14 Aar
senere blev 3 af Kæmpesognene delt, 25 Aar senere det 4de.
De to er udelte den Dag i Dag.
Da Forslaget faldt, tog den unge
Carl Alm
Initiativet til
ad Frivillighedens V ej
at bød e paa den k irkelige Nødstil
stand. Han talte med forskellige Mennesker om det, fandt
T ilslutning hos dem, og i April 189T dannedes saa
»For
en ingen fo r våckande av kristiligt forsam lingsliv på kyrklig
grunda,
der et Par Aar senere blev til
»Sållskapet til fråm-
jande av k yrk lig sjålavård
«, med en Bestyrelse af 5 Læg-
mænd og 2 Præster.
Man begyndte smaat. Planen var at faa ansat nogle Præ
ster r Arbejderkvartererne. Der blev udsendt et Opraab, ind
samlet nogle Penge, og i Slutningen af 1893 blev den første
Præst ansat af Selskabet, dog kun fo r nogle Maaneder, da
han derefter skulde tiltræde et andet Embede. I Begyndelsen
af 1894 ansattes endnu en Præst i et andet af Kæmpesognene.
Og nu gaar saa A rbejdet sin Gang. Selskabet danner
»Kredse« inden for de store Sogne. Og hver saadan Kreds
søger at tage et A rbejde op i Sognet ud fra et eller andet,
ofte ret prim itivt, F orsam lingslokale. Den ansætter en Præst,
der leder dette A rbejde og har til Opgave at gaa ud og op
søge Sjælene og bringe dem under Ordets Røgt og Pleje.
Han faar sin L øn af Selskabet, skal være fri fo r de stats