202 / 364
1 71
ansatte Præsters K on torh old og mange Bibeskæftigelser
— hvad man dog ofte ikke har kunnet gennem føre.
Tillige tages A rbejdet op i Byens Udkanter, hvor nye
Kvarterer skyder frem , og i den nærmeste Omegn.
Et stærkt Stød frem ad fik den unge Bevægelse gennem
Lic.
H enry Ussings
F oredrag i Blasieholmskirken den 30te
August 1897. Dets Emne var: Kirkens Stilling og Opgaver
under vor Tids Storstadsudvikling. Et Par store Konferenser
i 1901 og 1902, hvor flere danske Præster, bl. a.
Friis Han
sen,
førte Ordet, h jalp ogsaa Sagen et stort Stykke frem . Den
Stilling i O ffentlighedens Bevidsthed, som Selskabet vandt
gennem disse store K irkem øder, der ikke b lot samlede D el
tagere fra Hovedstaden, men ogsaa fra hele Landet og fra de
andre skandinaviske Lande, blev fæstnet gennem Udgivelse
af
»F or sam lingsbladet
«, der begyndte at udkomm e i 1902,
og hvis Opgave var at vække Interesse for Menighedsliv og
Menighedsarbejde. I 1911 solgtes det til Diakonistyrelsen,
som siden har udgivet det.
I Enkeltheder at følge Selskabets A rbejde i dets forskel
lige Kredse i de svundne 25 Aar vilde her føre for vidt. De,
som ønsker at vide Besked om dette, maa jeg henvise til B o
gen. Men i H ovedtrækkene har Udviklingen været den sam
me i alle Kredsene: det oprindelige prim itive Gudstjeneste
lokale er blevet erstattet med et større og værdigere, eller
med en Interimskirke eller en m indre Stenkirke. Naar man
er naaet saa vidt, har Sognemenighederne overtaget A rbej
det, bygget en K irke fo r sine gennem Kirkeskatten indvundne
Midler, faaet et Præsteembede oprettet — og Selskabets A r
bejde er saaledes blevet overflødigt.
Dette er Følgen af, at det frivillige Arbejde ikke er ind
optaget i den kirkelige Organisation. Her i København ud
skiller Kirkestyrelsen Sogne til de af Frivilligheden opførte
nye Kirker. Disse bliver Sognekirker, deres Præster Sogne
præster med Andel i de alm indelige kirkelige Lønn ingsm id
ler og med Stilling som Sognemenighedens rette kaldede
Hyrder. Og dog sikres Frivillighedens Interesse baade gen
nem E jendomsretten til de nye Kirker og derved, at den har
en meget betydelig Indflydelse paa Præstevalget, idet den
altid har halv Brugsret til Kirken, hvis den ønsker at an
sætle en Præst ved Siden af den kaldede Sognepræst. Et Ud
tryk for dette Samarbejde mellem Kirkestyrelsen og det fri
villige Arbejde er Bestemmelsen om , at Sjællands Biskop er
Kirkefondets Form and . Et andet Udtryk for det samme er
Store Bededagskollekten — den af Kirkeministeriet bevil
gede aarlige Indsam ling til Kirkefondets Arbejde.
1 Stockholm kendes et saadant Samarbejde ikke. De al
Selskabet ansatte Præster har ingen officiel Stilling: der ud