— Fransk Skole i Violinspillet —
77
af Le Duc og Koncerter af Paisible og Sartory. Le Duc og Paisible,
af hvilke den sidste koncerterede i Wien
1777
, vare begge Elever
af Pierre Gaviniés. Hvad man beundrede hos Lem var ikke blot
hans overordentlige Færdighed, men ogsaa hans ualmindelige elegante
Buestrøg og smagfulde Foredrag især i Adagioen. „Han spiller med
utrolig Lethed de sværeste Satser og med et skjønt og indtagende
Foredrag. I Adagioen anbringer han ikke alle Slags utidige Manerer
og Løb, men spiller den blødt og rent med smaa passende For
siringer“ x).
Om hans Kompositionstalent kunne vi ikke dømme, da intet
af hans Værker er bevaret. Ved den nys omtalte Koncert spilledes
et Par Symfonier af ham, og i
1785
lod han opføre et Oratorium
„Christi Kirke“ , hvortil Abrahamson havde skrevet Texten.
Efter den Tid synes han kun at have komponeret Smaating
og udelukkende at have levet paa sit Ry som Virtuos. Koncert
væsenets stærke Udvikling i hans Tid gav ham rig Lejlighed til at
hævde dette Ry. Saavidt man kan se, vedblev han med Forkjær-
lighed at vælge sit Repertoire blandt Værkerne af den klassiske
franske Skole, men dog uden at forfalde til en altfor stor Ensidig
hed. Lem var f. Ex. den første, der som Primarius førte an i
Beethovens Septet, og han var ligeledes den første, der offentlig
spillede en Koncert afSpohr (
1809
). Dette, var vistnok hans sidste
offentlige Optræden som Solospiller.
Vi vende tilbage til Giethuskoncerterne. Skjønt intet blev
sparet for at gjøre disse Koncerter til første Rangs Koncerter, lyk
kedes det dem dog ikke at holde Teten i det store Kapløb mellem
de bestandig opdukkende nye Koncertforeninger. „Denne Koncert“,
skriver i
1783
den tidtnævnte Korrespondent til Cramers Magasin,
„udmærker sig efter min Mening fornemmelig kun derved fremfor
de øvrige, at den bliver besøgt af de fleste Store her i Byen, og
at man der stundom hører en Kantate, et Oratorium o. clesl. Ellers
er der andre, som jeg synes bedre om.“ Skylden var Publikums.
Forvexlingen af Koncertsalen med Selskabssalen, som det forrige
Aarhundredes Koncertvæsen i det hele havde at kæmpe med, var
intet Steds vanskeligere at udrydde end netop ved den fine Verdens
Koncerter. Korrespondenten er forbavset og indigneret over den
livlige Passiar, der førtes mellem Herrer og Damer ikke blot før,
men endog under Musiken, en Hovedfejl ved „le Goncert noble-,
') Cramers Magasin II. p.
45
.