89 / 230
8 2
— Orkestrets Udvikling' —
2 Dulcianer, 2 Valdthorn, 3 Fioler og 2 Haubois“, ialt 11 Personer.
Det forstærkede Orkester, som Gluck benyttede ved Operaforestil
lingerne paa Charlottenborg, talte 18 eller højst 20 Medlemmer.
Endnu i Firserne nøjedes man ved Hofkoncerterne paa Fredens
borg i Sommertiden med en dobbelt Besætning af Violinerne. Dog
forekom der undtagelsesvis ved Opførelsen af større Vokalværker
en Udfoldelse af betydeligere Klangmasser. Scheibe var den første
her til Lands, som forsøgte at præstere noget ualmindeligt i den
Retning. Til Sørgesangene over Christian VI, hvor et Tuttisted
gjorde et saa overvældende Indtryk paa Holberg, at han ikke kunde
skjule sin Bevægelse, havde han samlet et Vokal- og Instrumental
korps paa over 80 Personer, og et lignende Antal medvirkede 20
Aar senere i hans Festmusik „Il giudizio di Paride“ i Anledning af
Christian VILs Formæling. Men det var ogsaa det højeste og som
sagt kun Undtagelser.
Udviklingen medførte imidlertid en gradvis Forstærkning af
O r k e s t r e t især hen imod Aarhundredets Slutning. Vi kunne bedst
anskueliggjøre dette Forhold ved at henvise til det kgl. Kapel, der
under Bernardi bestod af en halv Snes Musikere og ved Scheibes
Afgang i 1748 kun havde vundet endnu et Par Pladser. I en
Menneskealder stod det paa samme Punkt med kun 12 reglemen
terede Medlemmer. Først i 1771 kan man sige, at Kapellet fra et
Kammermusikkorps udviklede sig til et virkeligt Orkester med om
trent den dobbelte Styrke. En efter Hofrevolutionen i 1772 nedsat
Kommission kom til det Resultat, at et Kapel paa 24 Musici
maatte anses for „fuldstændigt til alle Stemmer og til at opføre
alle mulige Theatermusiker“. Men allerede i 1786 slog dette ikke
længer til. Naumann, der blev indkaldt fra Dresden for at bringe
Kapellet paa en Fod , der svarede til Tidens Fordringer, forlangte
40 Mand, og dette blev omtrent Kapellets Styrke den øvrige Del
af Aarhundredet igjennem.
Samtidig med Orkestrets Tiltagen i numerisk Henseende under
gik det ogsaa andre Forandringer. Der indførtes nye Instrumenter,
de ældre modtoge Forbedringer med Hensyn til Omfang, Renhed
og Tonestyrke, hvorved Komponisten fik en større Mangfoldighed
af Farver paa sin Palet og nye Instrumental effekter til sin Pmadig-
hed. Da Sander ifølge gammel poetisk Tradition ved at omtale
Orkestret nævner „clen blide Fløjte“, korrigerer Kunzen ham i al
Venskabelighed med den Bemærkning, at de bedste nyere Kompo
nister kun sjelden brugte Fløjten som blidt og behageligt Instru
m ent, men tværtimod som oftest udelukkende anvendte den i de