Musikforeningens

Musik og Musikere i det attende Aarhundrede.

ammenligning med det 17de Aarhundredes brogede Liv

ir det 18de Aarhundrede et mere nøgternt og prosaisk

Præg. Det er væsentlig en Forstandsperiode. Smagen forfmes, men

Fantasien bliver mindre frodig. Paa Koncertvæsenets Omraade

viser dette sig deri, at Musiken giver Afkald paa al den ydre Pomp,

stryger Fortidens maleriske Kostume af sig og fremtræder rent

abstrakt i den moderne Kammer- og Koncertmusiks Former. Se

vi omvendt tilbage paa det 18de Aarhundrede fra vor egen Tids

fremskredne Kunst og udviklede musikalske Forhold, hvor tager alt

sig da underlig smaat og fattigt ud. Dette er i det mindste det

første Indtryk. Ved nøjere Bekjendtskab viser det sig, at meget

ogsaa var helt anderledes end nu, ikke just fordi man stod saa

langt tilbage i Kunst og Kunstsans, men fordi andre Smagsprin

ciper gjorde sig gjældende, fordi Kunstens og Kunstnerens Stilling

i social Henseende var en anden osv. Det offentlige og intime

Musikliv paa Haydns Tid forekommer os allerede nu, bemærker

Hanslick med Rette, som en fremmed Verden.

Især falder I ns t rum en t a lmu s i kens primitive Standpunkt i

Øjnene. Men dette var netop tildels en Følge af den i Aarhun-

dredets første Halvdel fremherskende Smag for Kammennusiken

med dens enkelte Besætning af Instrumentalpartierne. Vi have

tidligere omtalt de smaa Orkestre. Ved Sofie Magclalenes Indtog

1721 hørte man fra et Hus i Vimmelskaftet „en gjennemtrængende

Instrumental-Musique“. Den bestod af „1 Glavecin, 1 Basz-Fiol,

Musikf. Festskrift. 1.