![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0082.jpg)
— Joh. Hartmann —
75
Giethuskonnerterne ere de første, ved hvilke der omtales Hono
rarer til assisterende Kunstnere, som ikke vare Udlændinge. I For
hold til, hvad der ofredes paa italienske Sangere og Sangerinder,
vare disse Honorarer meget beskedne. De mest feterede af Thea-
trets Sangerinder kunde gjøre Regning paa „en Foræring af
100
Rdl.’s Værdi i det højeste“ for hele Sæsonen x). En anden Form
for Vederlaget indførtes i det kjøbenhavnske Musikliv ved de saa-
kaldte Bene f i cekoncer t er efter Sæsonens Slutning, hvis Udbytte
fordeltes mellem de assisterende. Den
19
. Apr.
1779
bekjendt-
gjøres for Subskribenterne til de tvende extraordinære „beneficial
Koncerter“ , at disse opføres i det Hr. Greve Knuth forhen tilhørende
Hotel, den første Lørdagen den
24
. April, „hvori gives Musiken af
Operaen Orpheus, den anden Lørdagen den
1
. Maj, hvori Musiken
af Operaerne Armida og Roland opføres.“ Piccinnis Musik synes i
Striden mellem vore hjemlige Gluckister og Piccinnister at være
gaaet af med Sejren; thi ved Beneficekoncerterne paa Giethuset i
1780
og
1782
blev hans „Roland“ atter benyttet som Trækplaster.
Fra
1783
af optog det musikalske Akademi Ideen og gav ligeledes
en aarlig Beneficekoncert, hvortil Billetten, der gav Adgang for en
Ghapeau og en Dame, betaltes med
1
Rdl.
Giethuskoncerternes Orkester bestod fornemmelig af Musikere
fra det kgl. Kapel. Koncertmester Ha r tmann førte an 2). Joh.
Hartmanns i det danske Syngespils ældste Historie epokegjørende
Kompositioner til Ewalds nationale Digtninge „Balders Død“ og
„Fiskerne“ have stillet hans Virksomhed i Koncertsalen som Vir
tuos, Dirigent og Komponist noget i Skygge. Uagtet Gerber hen
regner ham til de store Violinspillere, savne vi saaledes enhvei
nærmere Efterretning om hans Spil. Instrumentalmusiken var op
rindelig hans Hovedfag ogsaa som Komponist. Hans Op.
1
, hvoraf
der findes en Afskrift paa det kgl. Bibliothek, var „Six sonates å
2
violons et basse“ . En Symfoni udkom i Amsterdam3). Men de
kjøbenhavnske Musikforhold vare alt andet end opmuntrende toi
en Komponist af Instrumentalsager. Man vilde nok høre dem, men
ikke kjøbe dem, og vi se ikke uden Beklagelse, at „Tolv nye Sym
fonier“ , som han i
1781
havde i Sinde at lade trykke, maatte blfve
liggende i Manuskript af Mangel paa Subskribenter og som Følgt
'■) Collin „For Historie og Statistik“ II. p. 234.
2) Cramers Magasin I. p. 950.
3) Gerber siger 1777.— I den kjøbenhavnske Musikhandel falbydes allerede 1//0
blandt nye Musikalier fra Humrnel i Amsterdam „Hardtmands Per. Snnph.“