Previous Page  82 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 230 Next Page
Page Background

— Joh. Hartmann —

75

Giethuskonnerterne ere de første, ved hvilke der omtales Hono­

rarer til assisterende Kunstnere, som ikke vare Udlændinge. I For­

hold til, hvad der ofredes paa italienske Sangere og Sangerinder,

vare disse Honorarer meget beskedne. De mest feterede af Thea-

trets Sangerinder kunde gjøre Regning paa „en Foræring af

100

Rdl.’s Værdi i det højeste“ for hele Sæsonen x). En anden Form

for Vederlaget indførtes i det kjøbenhavnske Musikliv ved de saa-

kaldte Bene f i cekoncer t er efter Sæsonens Slutning, hvis Udbytte

fordeltes mellem de assisterende. Den

19

. Apr.

1779

bekjendt-

gjøres for Subskribenterne til de tvende extraordinære „beneficial

Koncerter“ , at disse opføres i det Hr. Greve Knuth forhen tilhørende

Hotel, den første Lørdagen den

24

. April, „hvori gives Musiken af

Operaen Orpheus, den anden Lørdagen den

1

. Maj, hvori Musiken

af Operaerne Armida og Roland opføres.“ Piccinnis Musik synes i

Striden mellem vore hjemlige Gluckister og Piccinnister at være

gaaet af med Sejren; thi ved Beneficekoncerterne paa Giethuset i

1780

og

1782

blev hans „Roland“ atter benyttet som Trækplaster.

Fra

1783

af optog det musikalske Akademi Ideen og gav ligeledes

en aarlig Beneficekoncert, hvortil Billetten, der gav Adgang for en

Ghapeau og en Dame, betaltes med

1

Rdl.

Giethuskoncerternes Orkester bestod fornemmelig af Musikere

fra det kgl. Kapel. Koncertmester Ha r tmann førte an 2). Joh.

Hartmanns i det danske Syngespils ældste Historie epokegjørende

Kompositioner til Ewalds nationale Digtninge „Balders Død“ og

„Fiskerne“ have stillet hans Virksomhed i Koncertsalen som Vir­

tuos, Dirigent og Komponist noget i Skygge. Uagtet Gerber hen­

regner ham til de store Violinspillere, savne vi saaledes enhvei

nærmere Efterretning om hans Spil. Instrumentalmusiken var op­

rindelig hans Hovedfag ogsaa som Komponist. Hans Op.

1

, hvoraf

der findes en Afskrift paa det kgl. Bibliothek, var „Six sonates å

2

violons et basse“ . En Symfoni udkom i Amsterdam3). Men de

kjøbenhavnske Musikforhold vare alt andet end opmuntrende toi

en Komponist af Instrumentalsager. Man vilde nok høre dem, men

ikke kjøbe dem, og vi se ikke uden Beklagelse, at „Tolv nye Sym­

fonier“ , som han i

1781

havde i Sinde at lade trykke, maatte blfve

liggende i Manuskript af Mangel paa Subskribenter og som Følgt

'■) Collin „For Historie og Statistik“ II. p. 234.

2) Cramers Magasin I. p. 950.

3) Gerber siger 1777.— I den kjøbenhavnske Musikhandel falbydes allerede 1//0

blandt nye Musikalier fra Humrnel i Amsterdam „Hardtmands Per. Snnph.“