77 / 230
70
— Det musikalske Akademi —
Interessenten selv maatte benytte, hvorimod det stod ham frit for
at medbringe
1
eller
2
Damer, og Bestyrelsen maatte i de nærmest
følgende Aar „for Rummets Skyld“ gjentagne Gange indskærpe, at
der ikke turde medtages flere end
°2
Damer. I
1776
sattes der en
fast Grænse for Antallet af Akademiets Medlemmer, der ikke
maatte overstige
150
. Ved Nytaarstid
1778
var
1
allet fuldt.
Man skred derpaa til Vedtagelsen af en ny „Gonven
ti on imel l em Lemme rne af det kongel i ge mus i ka l ske
A'kjademi“ 1). Ifølge denne skulde de kontribuerende Medlemmer
aarlig betale
7
Rdl. for deres Billet, der som hidtil gjaldt for en
Mandsperson og to Damer 2). De koncerterende Medlemmer havde
gratis Adgang, men med Undtagelse af de betydeligste af dem kun
for deres egen Person. Koncerten begyndte midt i Oktober og
endte med April Maaneds Udgang, i hvilken Tid den holdtes
en Gang hver Uge.
Til Direktør valgtes Kommandørkapitain
F. Grot schi l l ing. En Bestemmelse, som gjenfmdes i de fleste af
det forrige Aarhundredes Koncertforeninger, var, at det tilkom Di
rektionen at „ordinere, hvad der ugentlig skulde spilles, og hvilke
Festmusiker og Oratorier, der skulde opføres“ , hvorimod Koncert-
mesteren forestod og dirigerede Musiken. I
1780
fik Koncertsalen
paa Bryggernes Laugshus en „bekvemmere Indretning“ , hvorved
Savnet af en virkelig god Koncertsal dog ingenlunde kunde siges at
være afhjulpet3).
Foruden den Fortjeneste, som det nye musikalske Selskab
havde indlagt sig ved Opførelsen af Ewalds og Scheibes Passions
kantater, er der Grund til at fremhæve dets Omsorg for Sym
foni en, den moderne instrumentale Koncertmusiks Hovedform.
De ordinære ugentlige Koncerter omfattede mindst en Symfoni, nemlig
som Begyndelsesnumer, og for at tilvejebringe et rigeligt og muligst
nyt Stof i denne Genre bestemte Konventionen af
1768
, at hvert
koncerterende Medlem ved sin Indtrædelse i Selskabet skulde af
levere „6 Symfonier af nyeste Sammensætning“ , som dog først maatte.
godkjendes af Koncertmesteren. Det er ved Omtalen af dette Sel
skabs Virksomhed, at vi for første Gang i vor Koncerthistorie
træffe paa Navnet Haydn, dog ikke som Symfoni- men som Kvartet-
komponist. En svensk Mathematiker, Samuel Heurlin, noterer
J) Indgaaet paa Generalforsamlingen den 10. Juni 1778.
2) I 1780 forhøjedes Kontingentet til
8
Rdl. og i 1783 til 10 Rdl.
3) G. F. Cramers „Magazin der Musik“ I. 1783 p. 950.