73 / 230
6 6
— Ophør af Råadhusstrædets Koncert —
clenne var ogsaa udsøgt. Det beklagedes kun, at Laugshussalen
ikke bedre egnede sig for denne prægtige Koncert. „Den er vel
temmelig stor, men ikke høj nok og overalt ikke fuldkommen ind
rettet til Musiken, endskjønt den er meget bedre end Salen i Raad-
husstrædet“ x). Italienske Arier og Solokoncerter for forskjellige
Instrumenter udgjorde de sædvanlige Musikafteners Hovedtiltræk
ning. Da Schiønning første Gang overværede en af Selskabets
Koncerter paa Bryggernes Laugshus, sang Signora Torre tre italienske
Arier; desuden spilledes Soloer paa Fløjte, Violin, Dulcian (Fagot)
etc.2) De Virtuoser, der paa denne Tid især gjorde Lykke som
Koncertspillere, vare Oboblæseren Taue r , Harpespilleren Ki re f i
ll of f og Fløjtisten Zi el che, tre af Kapellets mest udmærkede
Medlemmer. De to sidste komponerede ogsaa Kammermusik.
Den ulykkelige Christian VII vedblev at skjænke Selskabet sin
Bevaagenhed. I Febr.
1772
, medens Dronningen sad fængslet paa
Kronborg og Struensee og Brandt i Kastellet afventede deres Døds
dom, lod Kongen sin Hofmarschal Bielcke bekjendtgjøre i Adresse
avisen, at det var Hs. Majestæts Vilje, at den saakaldte Raadhus-
strædets Koncert Torsdag d.
27
. Februar Kl. imellem
5
og 6 skulde
opføres i Apartementssalen paa Christiansborg Slot, og at alle
Interessenterne havde Tilladelse til at anhøre samme mod at fore
vise deres Billetter; dog ønskedes, „at enhver vilde betjene sig af
deres Billet selv“.
Selskabets Livskraft var imidlertid udtømt.
Onsdagen d. 8. Decbr.
1773
averteres, at „formedelst indtruffen
Forhindring opføres ingen Koncert paa Bryggernes Laugshus den
følgende Dag, og siden høres intet mere om „Torsdagskoncerterne“.
Som vi skulle se i det følgende, opstode Aristokratiets Koncerter
dog atter af deres Aske i en ny Skikkelse, skjønnere og prægtigere
end før.
Scheibe, Selskabets betydeligste Mand i dets Velmagtsdage,
overlevede det kun kort. Han døde d.
22
. April
1776
.
Scheibe var utvivlsomt en af sin Tids lærdeste, skarpsindigste
og mest alsidig dannede Musikere. Hvad vi savne hos ham, er
Fantasi og den' umiddelbare Inspirations Friskhed. Der findes i
det lidet, som Tiden har levnet os af hans, vi kunde fristes til at
sige utallige Værker, virkelig skjønne, udtryksfulde og interessante
Partier, men ved Siden deraf kun altfor meget, hvori Opfindelsen
3
) Kbh. Aftenpost 1772 p. 11.
2) Dagb. 29. Decb. 1770.