Previous Page  73 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 73 / 230 Next Page
Page Background

6 6

— Ophør af Råadhusstrædets Koncert —

clenne var ogsaa udsøgt. Det beklagedes kun, at Laugshussalen

ikke bedre egnede sig for denne prægtige Koncert. „Den er vel

temmelig stor, men ikke høj nok og overalt ikke fuldkommen ind­

rettet til Musiken, endskjønt den er meget bedre end Salen i Raad-

husstrædet“ x). Italienske Arier og Solokoncerter for forskjellige

Instrumenter udgjorde de sædvanlige Musikafteners Hovedtiltræk­

ning. Da Schiønning første Gang overværede en af Selskabets

Koncerter paa Bryggernes Laugshus, sang Signora Torre tre italienske

Arier; desuden spilledes Soloer paa Fløjte, Violin, Dulcian (Fagot)

etc.2) De Virtuoser, der paa denne Tid især gjorde Lykke som

Koncertspillere, vare Oboblæseren Taue r , Harpespilleren Ki re f i ­

ll of f og Fløjtisten Zi el che, tre af Kapellets mest udmærkede

Medlemmer. De to sidste komponerede ogsaa Kammermusik.

Den ulykkelige Christian VII vedblev at skjænke Selskabet sin

Bevaagenhed. I Febr.

1772

, medens Dronningen sad fængslet paa

Kronborg og Struensee og Brandt i Kastellet afventede deres Døds­

dom, lod Kongen sin Hofmarschal Bielcke bekjendtgjøre i Adresse­

avisen, at det var Hs. Majestæts Vilje, at den saakaldte Raadhus-

strædets Koncert Torsdag d.

27

. Februar Kl. imellem

5

og 6 skulde

opføres i Apartementssalen paa Christiansborg Slot, og at alle

Interessenterne havde Tilladelse til at anhøre samme mod at fore­

vise deres Billetter; dog ønskedes, „at enhver vilde betjene sig af

deres Billet selv“.

Selskabets Livskraft var imidlertid udtømt.

Onsdagen d. 8. Decbr.

1773

averteres, at „formedelst indtruffen

Forhindring opføres ingen Koncert paa Bryggernes Laugshus den

følgende Dag, og siden høres intet mere om „Torsdagskoncerterne“.

Som vi skulle se i det følgende, opstode Aristokratiets Koncerter

dog atter af deres Aske i en ny Skikkelse, skjønnere og prægtigere

end før.

Scheibe, Selskabets betydeligste Mand i dets Velmagtsdage,

overlevede det kun kort. Han døde d.

22

. April

1776

.

Scheibe var utvivlsomt en af sin Tids lærdeste, skarpsindigste

og mest alsidig dannede Musikere. Hvad vi savne hos ham, er

Fantasi og den' umiddelbare Inspirations Friskhed. Der findes i

det lidet, som Tiden har levnet os af hans, vi kunde fristes til at

sige utallige Værker, virkelig skjønne, udtryksfulde og interessante

Partier, men ved Siden deraf kun altfor meget, hvori Opfindelsen

3

) Kbh. Aftenpost 1772 p. 11.

2) Dagb. 29. Decb. 1770.