Musikforeningens

— Koncerterne —

nemlig i sin Dagbog som et, Exempel paa den Opmærksomhed og

Velvilje, han mødte under sit Ophold i Kjøbenhavn, at han ikke

alene strax fik Fribilletter til det musikalske Selskabs Koncerter i

Skindergacle under Prof. Kratzensteins Direktion, men endog i

Jan.

1772

blev antagen som Medlem efter at have aflagt Prøve med at

spille Bassen til Op.

af Haydns Kvartetter x). Musik af denne

Komponist, der betegner en ny Æra i Koncert- og Kammermusikens

Historie, vides iøvrigt allerede tidligere at have fundet Indgang hos

det kjøbenhavnske Publikum2). Om de i Aarenes Løb opførte

større Vokalværker vedblive Bibliothekernes Samlinger af Textbøger

og enkelte Begejstringsudbrud i Aviserne at give nogen Oplysning.

Tyske Mestere synes herefter at have nydt Fortrinet3). Akademiets

Koncerter vare i Begyndelsen af Firserne nogle af de bedste i Byen

og de, der hørtes med størst Opmærksomhed. Det var i Lovene

foreskrevet, at „under Musiken, fornemmelig naar noget, som er

mere kunstigt end almindelig, udføres, f. Ex. en Aria, Solo, Trio,

Klaver-Ivoncert etc., bør alle være stille, og ingen lydelig høj Sam

tale ske, langt mindre anden uanstændig Bulder eller Larm for-

aarsages“ . En af Kapellets Musikere, den fortræffelige Violinspiller

Zeyer , der allerede i Marts

1774

nævnes som Selskabets Koncert

mester, dirigerede. Violinstemmerne i Orkestret vare fire- til sex-

dobbelt besatte. De sædvanlige'Sangere vare Bos i ng og Jfr. Wi n

ther. I Naumanns „Giuseppe“ udførtes Sangpartierne af disse to

i Forening med Musted og Mad. Prei sl er . Med Undtagelse at

Oratorieopførelserne i Fasten gaves af Sangmusik ingen store Vokal

værker men kun Arier og Duetter 4).

Mi chael Ros i ng var ikke blot den geniale Skuespiller, men

hørte som Sanger ogsaa til Koncertvæsenets mest utrættelige og

uundværlige kunstneriske Kræfter.

1786

, da Rosing var

A’ar

gammel, skriver Grönland om ham særlig som Koncertsanger, at

han havde „en stærk, ren og behagelig Stemme af stort Omfang og

!) Danske Samlinger IV. p. 269 ff.

2) I 1767 falbydes nye Musikalier af Haydn, i 1769 Violin Duos Op.

osv.

Haydn komponerede sin første Kvartet i 1755.

3) De tyske og italienske Passionsmusiker o. lign., der opførtes i Fasten, sæd

vanligvis liere Koncertaftener i Træk, vare 1773: C. Ph. E. Bach,^ >Vas-

sions-Cantata“. 1774 og 1775: Jom e lli, „La passione di Gesu Cristo“.

1777: N aum ann , „I pellegrini al sepolcro di N. S.“ 1782: C. Pli. E. Bach.j

„Passions-Cantata“.

1783: N aum an n , „Giuseppe riconosciuto“.

1785

H aydn , „Stabat mater“.

4) G. F. Cramers „Magazin der Musik“ I. 1783 p. 952.