76 / 230
— Sproget —
69
skaffe Plads og Luft for det nye. Paa de samme Blade ucltales
om Pergolesis berømte „Stabat mater“, der i mange Aar havde
hørt til de kjøbenhavnske Fastekoncerters staaende Repertoire:
„Jeg ser altid gjerne, at dette eller hint fra forrige Tider tilovers
blevne og nu ubrugbare finder sin Mand, der skyder det tilbage i
Forglemmelse“ .
En Fortjeneste havde Scheibe, som Smagens Omskiftelser ikke
kunde fratage ham, den nemlig at være den første, som med Blik
for Sprogets Ejendommeligheder og Folkets nationale Særpræg brød
Banen for en kunstnerisk musikalsk Behandling af vort Modersmaal.
Han havde gjort sig fortrolig med det danske Sprog og satte Pris
paa dets musikalske Egenskaber. „Det egner sig særdeles godt for
Musik og lader sig uden Vanskelighed sætte paa Noder og synge.
Det klinger ogsaa meget godt, især naar det er kjærlige (zärtliche)
eller sørgelige Tanker, som synges. Det overgaar i musikalsk Hen
seende langt det franske. Og dette kan jeg bedst bevidne af Er
faring“ x). Ogsaa paa vor musikalske Poesis Udvikling fik han
gjennem Ewald en ikke umærkelig Indflydelse. Maaske var denne
ikke ubetinget heldig. Ewald selv mindedes den dog med Tak
nemmelighed. „Han var mig en Fader“, skriver Digteren, „og det
er vist, at 0111 der findes noget i mine poetiske Arbejder, som i
Hensigt til det musikalske kan fortjene Bifald, saa har jeg hans
lærerige Omgang, hans kjærlige Undervisning ene at takke derfor“ 2).
Opløsningen af Selskabet i Raadhusstræcle skaffede dets hidtil
værende Medbejler, der ikke længe efter fik Tilladelse til at føre
Navn af konge l i gt mus i ka l sk Ak a d em i 3), en forøget Tilgang,
som gjorde det nødvendigt at indskrænke de tidligere liberale Be
stemmelser om Adgang for Ikkemedlemmer til Selskabets Koncerter.
I Jan.
1774
blev det vedtaget, at hver af Interessenterne for Efter
tiden kun skulde have
1
Billet, som ingen anden Mandsperson end
9 Abhdl. vom Urspr. u. Alter der Musik p.
66
Anm.
2) Profts Udgave I. p. 235.
3) Ved kgl. Bevilling af 10. Aug. 1774.