72 / 230
— Scalabrini og Ewald —
G
5
fattes uden lidt mere Affekt for at være aldeles fuldkommen“ 1).
Ret som for at hævne sig over, at Konkurrenten havde frataget
Selskabet dets Komponist, tog det nu Konkurrentens Digter og
engagerede derhos Sca l abr i ni , Scheibes Antagonist fra gamle
Dage, til at komponere Kantater og Oratorier.
Der findes blandt Ewalds lyriske Digte nogle Solokantater,
som ere skrevne for Raadhusstrædets Selskab til dets første Kon
cert paa Laugshussalen den
18
. Oktbr.
1770
, til Kongens Fødsels
dag
1771
og
1772
, til den sidste Vinterkoncert den
18
. Maj
1771
og Sæsonens Begyndelse i Efterhøsten s. A., om hvilke det dels
vides, dels tør formodes, at de vare komponerede af Scalabrini og
bestemte til at synges af Signora Torre.
Det ses ogsaa af et Brev fra Ewald til Notarius publicus
Schmidt af
5
. Febr.
1771
, at Oratoriet „Hedningernes Frelse“ var
digtet for dette Selskab og bestemt til nær forestaaende Opførelse
med Musik af Scalabrini og med Signora Torre som Porcia, Pila-
tus’ Hustru. Udførelsen af dette omfattende Værk stødte imidler
tid paa Hindringer, maaske fra Komponistens, maaske fra de
Syngendes Side. „For vores italienske Virtuosinde“, skriver Ewald,
„vil det især blive vanskeligt i saa faa Dage at gjøre sig bekjendt
med saa vidtløftig en Rulle som den hun har i dette Oratorium.
Da den er dansk, er den virkelig for stor“.
„Hedningernes Frelse“ blev ikke opført. Derimod lykkedes
det i Fasten
1771
at faa et andet, mindre Passionsoratorium af
Ewald frem med Musik af Scalabrini, det samme, som senere blev
komponeret af Schulz og nu er bekjendt under Titlen „Maria og
Johannes“.
Udfaldet af dette Forsøg paa at rivalisere med det nye musi
kalske Selskabs danske Oratorieopførelser i samme Lokale lader sig
gjætte deraf, at Pmadhusstrædets Selskab herefter helt opgav den
gamle Skik at opføre Passionsmusik i Fasten. „Det siges, at
Mangel paa værdige Sangere er Aarsagen“ , oplyser en samtidig
Meddeler, idet han tilføjer den karakteristiske Indvending, at man
dog heri kunde „være mindre kræsen ved Passions Musiken end
ved Opera.
1
denne betragtes Stemmen alene som et andet musi
kalsk Instrument, men hist kommer det tillige an paa Texten“ -).
Man var altsaa udelukkende henvist til Kammermusiken; men
*) Schiønning Dagb. 29. Decb. 1770. Kbh. Aftenpost 1772 p. 11.
2) Kbh. Aftenpost 1772 p. 19.
Musikf. Festskrift. I.
5