Previous Page  164 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 164 / 275 Next Page
Page Background

Mette Svart Kristiansen

Opmåling af snit gennem den middelalderlige befæstning set mod syd. Snittet er ført helt

ind til Magasins kælderfundament (18). Under befæstningen ses en skelgrøft med gytjelag

(OU) (1), tilhørende den ældre bebyggelse på stedet; over grøften ligger vækstlag (2). Her­

over ses den højmiddelalderlig vold (3) med bymursfundament af store kampesten i flere

skifter (4). Befæstningen kan dateres til de sidste årtier af 1200-tallet. Bymursfundamentet

kan være delvis fjernet af en yngre ombygning, formodentlig foretaget omkring 1580. Ind

mod byen ses en voldgade (5) og herover yngre affaldslag (6) samt senere, udaterede faser

af den middelalderlige vold (7). Store dele af befæstningen, især ind mod byen, er bortgra-

vet af moderne rørføringer (17). Den middelalderlige voldgrav er netop synlig mod vest

(8). I kanten af denne ses et stolpehul fra en palisaderække (9). Over den middelalderlige

befæstning er registreret en ombygning af befæstningen, som formodentlig skal dateres til

omkring 1580. Den omfatter kraftige kampestenskonstruktioner (10) og en ny voldfront

(11). Også rester af Chr. IV's nye befæstning er synlige. Ældst er lag fra sløjfningen af den

ældre befæstning, dels nedbrydningslag af murværk, hvori indgår et stykke af den mid­

delalderlige bymur (12) samt opfyldningslag i voldgraven (13). Det viste snit ligger umid­

delbart syd for den nye port, Vandporten. Heraf ses facadefundamentet (14) sammen med

opfyldslag omkring portens sydlige fundament (15). Yngre sandlag kan måske tolkes som

tilhørende Chr. IV's nye befæstningsvold, kurtinen (16).

Befæstningens forløb

Det sydøstligste forløb af halvkredsvolden, strækningen mellem

Møntergade og kystlinien ved Vingårdsstræde, var ikke tidligere

blevet påvist. Et af udgravningens formål var derfor at fastlægge

befæstningens nøjagtige forløb, både i forhold til den oprindelige

kystlinie og i forhold til den nuværende facaderække på Kongens

Nytorv.

Befæstningens sydligste punkt lå uden for udgravningsfeltet, og

det var derfor ikke muligt at afgøre, hvorledes befæstningen for­

holdt sig til kystlinien - om den stoppede eller evt. drejede op langs

kysten, som det kendes fra befæstningens sydvestlige hjørne.

Befæstningsliniens nord/syd-forløb kunne derimod med sikker­

hed fastlægges. Den vestlige voldfod i ældste fase af befæstningen

lå 10,5-11 m øst for det nuværende matrikelskel i Magasins facade.

Voldforløbet lå over et matrikelskel tilhørende en ældre, formo­

dentlig tidligmiddelalderlig, bebyggelse på stedet.7

158